Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
Fremlæggelse af regeringens forslag til finanslov, klimafolkemøde i Middelfart, lancering af rapport om cirkulær økonomi og ressourceforbrug og sommergruppemøder på stribe. Det er nogle af begivenhederne i den kommende uge. Få overblikket her.
Morten Øyen
RedaktørGodmorgen og velkommen til en grøn overflyvning af dansk politik i denne uge.
Inden kalenderen viser september skal regeringen traditionen tro fremlægge sit forslag til næste års finanslov. Det skal derfor meget gerne ske inden på fredag.
Ved valget gik rød blok blandt andet til valg på at udspil om at sikre drikkevandet, og særligt SF og Radikale vil nok holde godt øje med, om det stadig er Socialdemokratiets politik, når regeringens forslag præsenteres. Også Klimarådets finansiering kan blive et tema. Godt nok blev en bevilling for 2024 sikret i foråret, men det er forventningen, at en langsigtet bevilling af Klimarådet også kan blive et tema i forhandlingerne om finansloven.