Debat

Movia til SF-ordfører: Vi har en løsning til din bekymring om samkørsel

I et debatindlæg i Altinget ytrer SF's transportordfører sin bekymringer for, at samkørsel er for utilregnelig. Netop derfor skal samkørsel integreres, så det bliver en del af et samlet transporttilbud, skriver Kirsten Jensen.

Vi skal sikre, at det er lige så trygt for kunderne at bruge nye, fleksible løsninger som bus og tog i dag. For eksempel skal vi have afklaret krav til føreren af bilen, før vi som forældre kan sende vores børn med samkørsel til træning, skriver Kirsten Jensen.
Vi skal sikre, at det er lige så trygt for kunderne at bruge nye, fleksible løsninger som bus og tog i dag. For eksempel skal vi have afklaret krav til føreren af bilen, før vi som forældre kan sende vores børn med samkørsel til træning, skriver Kirsten Jensen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kirsten Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altinget 10. oktober rejser SF’s transportordfører Mads Olsen den meget relevante debat, om vi kan regne med den kollektive transport, hvis den bliver mere fleksibel.

For som han skriver: "Samkørsel er nemlig en transportform, som er afhængig af andres dagligdag og rutiner (...) Også i tilfælde hvor personer der kender hinanden, for eksempel et par studiekammerater, henter og kører hinanden til studiet, er der altid en risiko for, at indehaveren af bilen bliver syg eller får aflyst sine timer og derfor aflyser køreturen."

Netop denne bekymring er en af årsagerne til, at vi i Movia og i kommunerne foreslår, at samkørsel bliver en del af et samlet transporttilbud.

Læs også

Hvis samkørsel står alene, er der risiko for, at man ikke kan blive hentet. Men hvis samkørsel bliver en integreret del af et samlet, lokalt kollektivt transporttilbud, kan vi for eksempel sende en flexbil, hvis samkørselsturen bliver aflyst.

Vi kan bruge vores kundecentre til at sikre, at der altid er nogen at ringe til, hvis man får brug for hjælp undervejs.

Løsningerne skal være mere fleksible 

Jeg er helt enig i, at forsyningssikkerheden er afgørende for den kollektive transport, også uden for byerne.

Samtidig skal vi sikre, at det er lige så trygt for kunderne at bruge nye, fleksible løsninger som bus og tog i dag. For eksempel skal vi have afklaret krav til føreren af bilen, før vi som forældre kan sende vores børn med samkørsel til træning.

Temadebat

Kan samkørsel løse problemerne i den kollektive transport?

Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet er kommet med et katalog med løsningsforslag til udfordringerne på den kollektive transport. 

To ud af syv forslag omhandler samkørsel. Men er det en af løsningerne, som regeringen skal kigge nærmere på for at styrke den kollektive transport? 

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til  Frida Flinch på [email protected].

Med vigende befolkningstal og stadig flere biler udhules grundlaget for de klassiske rutebusser i landområderne.

Risikoen er, at der kun går busser en gang i timen eller sjældnere – og måske slet ikke om aftenen og i weekenden.

Derfor skal vi afprøve nye og mere fleksible løsninger, der er bedre tilpasset til livet uden for de større byer.

I Haslev i Faxe Kommune afprøver vi i Movia lige nu et nyt koncept for buskørsel, nærbus, som er mindre busser, der kører på borgerens eller kundens bestilling den direkte vej mellem de stoppesteder, hvor passagererne har brug for transport.

Det giver øget service, bedre dækning, og mulighed for også at blive kørt om aftenen og i weekend, hvilket ikke mindst de unge er glade for.

Vi håber, at det bliver besluttet i Folketinget

Samkørsel med bil kan som nævnt blive et supplement, særligt hvis det kobles til flextrafikken, men også her er det nødvendigt med forsøg, som vi gerne vil have regeringens støtte til.

For det skal være enkelt og trygt at bruge for kunderne, med en god app og et telefonnummer at ringe til – og til en pris, der er til at betale.

Derfor er jeg glad for, at Mads Olsen nævner, at det særligt for de unge er vigtigt, at den kollektive transport ikke bliver for dyr.

Læs også

SF’s forslag om 25 procent rabat til alle unge flugter helt med det forslag, vi har fremlagt i trafikselskaberne, så tak for det. Vi håber, det snart bliver besluttet i Folketinget.

Alt i alt skal vi styrke den kollektive transport, også uden for byerne.

Vi skal fastholde busser og tog i det strategiske hovednet, der binder land og by sammen. Men samtidig skal vi prøve nye lokale løsninger, der sikrer mobiliteten med en billetpris, der er til at betale for borgerne, og som kommunerne og regionerne kan betale deres andel af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Jensen

Borgmester (S), Hillerød Kommune, formand, Movia, medlem af KL’s Internationale Udvalget og Regionsudvalget.
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1986)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024