Det skal være lettere at bestemme over egen død. Men i Holland går de for langt, mener etikprofessor fra regeringens udvalg

Artiklen blev først bragt 21. juni 2024.

Aktiv dødshjælp er noget af et minefelt, men et flertal i regeringens udvalg "for en mere værdig død” mener at have fundet en etisk forsvarlig vej til at få det indført i Danmark.  

Det skal være muligt at få hjælp fra staten til at dø, men tilbuddet bør kun gælde for mennesker, som i forvejen har kort tid tilbage at leve i, mener de. 

Altinget har bedt medlem af udvalget, professor i bioetik og retsfilosofi ved RUC, Thomas Søbirk Petersen, om at kaste mere lys over standpunktet. 

"Vores centrale argument er, at mennesker skal have mulighed for at bestemme over deres eget liv. Det er en værdi, vi i forvejen respekterer højt i samfundet,” siger Thomas Søbirk Petersen. 

Denne værdi vil seks ud af de otte medlemmer af "Udvalget for en mere værdig død” gerne udvide til allerede døende, der er ved deres fulde fem. Et enkelt medlem hælder til en model, hvor også fysisk hæmmede uden en dødelig diagnose kan få tilbudt aktiv dødshjælp. 

"Nogle døende med kort tid tilbage oplever stor lidelse og angst og ønsker at afslutte livet i stedet for at lade naturen gå sin gang. Det mener jeg og et flertal i udvalget, at de skal kunne få hjælp til med aktiv dødshjælp,” siger etikprofessoren.

Han nævner som eksempel, at flere dødelige kræftformer såsom halskræft og knoglekræft samt ALS, som langsomt lammer musklerne, kan give stor lidelse trods smertelindring.

"Desuden er der mennesker med kort tid igen, der ikke ønsker at leve, fordi alt der gør livet godt er forsvundet."

Men udvalgets tanker er ifølge Thomas Søbirk Petersen dermed langt fra den såkaldte "hollandske model”, hvor aktiv dødshjælp tilbydes til mennesker, der oplever "ubærlig” lidelse, uanset om de har kort tid igen. 

Det er samtidig også langt fra flertallet i Etisk Råds anbefaling, hvor kun et enkelt medlem af rådet ikke vil afvise at indføre dødshjælp i Danmark. Resten er helt imod aktiv dødshjælp.

Ønsker ikke hollandsk praksis 

Flere europæiske lande som eksempelvis Holland og Belgien har for år tilbage indført aktiv dødshjælp.  

Her er en dødelig diagnose ikke det afgørende og centrale kriterium for modtagelse af aktiv dødshjælp, som derimod kan tilbydes til mennesker, der oplever "ubærlig” lidelse – fysisk såvel som mentalt. 

Hvorfor ikke have samme praksis i Danmark? 

"For det første tror vi, at vi kan hjælpe størstedelen af mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp, ved at fokusere på terminale patienter. Vi er også bekymrede for, om demente og psykisk syge er habile beslutningstagere,” siger Thomas Søbirk Petersen. 

Flertallet i udvalget ønsker heller ikke, at dødshjælp skal gives til personer med pådraget eller medfødt handicap eller psykiske lidelser. Det skyldes også bekymring for, at mennesker vælger aktiv dødshjælp, selvom de senere vil kunne have fået gode liv, uddyber han.

"Og så har mange advaret mod signalværdien i at tilbyde bestemte grupper med konkrete fysiske eller mentale udfordringer aktiv dødshjælp, fordi man dermed også som stat går ind og vurderer bestemte gruppers livsværdi,” siger Thomas Søbirk Petersen. 

"Men den type indvendinger og bekymringer er slet ikke relevante, hvis vi udelukkende giver terminale patienter mulighed for at få hjælp til at komme herfra,” tilføjer han.