Det skal være lettere at bestemme over egen død. Men i Holland går de for langt, mener etikprofessor fra regeringens udvalg
FIK DU LÆST: Mennesker med kort levetid tilbage bør kunne bede om aktiv dødshjælp, mener flertal i udvalg om emnet. Selvom flere europæiske lande også hjælper andre med "ubærlig" lidelse med at dø, advarer udvalgsmedlem og etikprofessor om samme praksis i Danmark.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørArtiklen blev først bragt 21. juni 2024.
Aktiv dødshjælp er noget af et minefelt, men et flertal i regeringens udvalg "for en mere værdig død” mener at have fundet en etisk forsvarlig vej til at få det indført i Danmark.
Det skal være muligt at få hjælp fra staten til at dø, men tilbuddet bør kun gælde for mennesker, som i forvejen har kort tid tilbage at leve i, mener de.
Altinget har bedt medlem af udvalget, professor i bioetik og retsfilosofi ved RUC, Thomas Søbirk Petersen, om at kaste mere lys over standpunktet.
"Vores centrale argument er, at mennesker skal have mulighed for at bestemme over deres eget liv. Det er en værdi, vi i forvejen respekterer højt i samfundet,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Denne værdi vil seks ud af de otte medlemmer af "Udvalget for en mere værdig død” gerne udvide til allerede døende, der er ved deres fulde fem. Et enkelt medlem hælder til en model, hvor også fysisk hæmmede uden en dødelig diagnose kan få tilbudt aktiv dødshjælp.
"Nogle døende med kort tid tilbage oplever stor lidelse og angst og ønsker at afslutte livet i stedet for at lade naturen gå sin gang. Det mener jeg og et flertal i udvalget, at de skal kunne få hjælp til med aktiv dødshjælp,” siger etikprofessoren.
Han nævner som eksempel, at flere dødelige kræftformer såsom halskræft og knoglekræft samt ALS, som langsomt lammer musklerne, kan give stor lidelse trods smertelindring.
"Desuden er der mennesker med kort tid igen, der ikke ønsker at leve, fordi alt der gør livet godt er forsvundet."
Men udvalgets tanker er ifølge Thomas Søbirk Petersen dermed langt fra den såkaldte "hollandske model”, hvor aktiv dødshjælp tilbydes til mennesker, der oplever "ubærlig” lidelse, uanset om de har kort tid igen.
Det er samtidig også langt fra flertallet i Etisk Råds anbefaling, hvor kun et enkelt medlem af rådet ikke vil afvise at indføre dødshjælp i Danmark. Resten er helt imod aktiv dødshjælp.
Ønsker ikke hollandsk praksis
Flere europæiske lande som eksempelvis Holland og Belgien har for år tilbage indført aktiv dødshjælp.
Her er en dødelig diagnose ikke det afgørende og centrale kriterium for modtagelse af aktiv dødshjælp, som derimod kan tilbydes til mennesker, der oplever "ubærlig” lidelse – fysisk såvel som mentalt.
Hvorfor ikke have samme praksis i Danmark?
"For det første tror vi, at vi kan hjælpe størstedelen af mennesker, der ønsker aktiv dødshjælp, ved at fokusere på terminale patienter. Vi er også bekymrede for, om demente og psykisk syge er habile beslutningstagere,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Flertallet i udvalget ønsker heller ikke, at dødshjælp skal gives til personer med pådraget eller medfødt handicap eller psykiske lidelser. Det skyldes også bekymring for, at mennesker vælger aktiv dødshjælp, selvom de senere vil kunne have fået gode liv, uddyber han.
"Og så har mange advaret mod signalværdien i at tilbyde bestemte grupper med konkrete fysiske eller mentale udfordringer aktiv dødshjælp, fordi man dermed også som stat går ind og vurderer bestemte gruppers livsværdi,” siger Thomas Søbirk Petersen.
"Men den type indvendinger og bekymringer er slet ikke relevante, hvis vi udelukkende giver terminale patienter mulighed for at få hjælp til at komme herfra,” tilføjer han.
Grænser for selvbestemmelse
I mener ikke, at en person, som kommer ud for et alvorligt uheld og eksempelvis bliver lam og ikke længere har lyst til at leve, skal kunne få adgang til dødshjælp. Hvorfor?
"Det er korrekt. Og det er, fordi vi tror på, at der er et håb for, at vedkommende vil få et bedre liv. Har man været igennem alle tænkelige muligheder for at få et bedre liv? Har man talt med psykologer og fået den rette hjælp? Derudover vægter vi også, at medicinske fremskridt kan ske meget hurtigt og ændre den enkeltes vurdering af sine livsforhold.”
I lægger selv vægt på den frie selvbestemmelse. Er det ikke paternalistisk at sige, at bestemte grupper ikke selv kan vurdere, om de ønsker aktiv dødshjælp?
"Jeg tror ikke, vi er nogen, der mener, at man til enhver tid skal respektere menneskers autonomi. Hvis mennesker vil begå selvmord, er der eksempelvis rigtig god etisk grund til at forsøge at forhindre det, fordi mennesker typisk vil kunne få gode liv. Og vi beskytter demente på bekostning af deres egen selvbestemmelse.”
"Man kan også omvendt sige, at vi slækker på paternalismen, fordi du og jeg i dag er presset til at leve livet til enden, selvom vi måske mod afslutningen ikke ønsker det. Det er ikke alle, der ønsker længerevarende smertelindrende behandling. De mennesker lever faktisk i et fængsel, hvor staten bestemmer måden, man kommer herfra på.”
Et hovedargument mod aktiv dødshjælp, som står tilbage trods jeres fokusering på terminale patienter, det er, at patienten kan føle sig presset til at modtage aktiv dødshjælp af hensyn til sine pårørende. Hvad tænker du om det?
"Det pres skal vi altid forsøge at minimere. Men det potentielle pres findes allerede i sundhedsvæsenet, hvor det håndteres. Patienter kan eksempelvis vælge at takke nej til behandling vel vidende, at den beslutning vil medføre hurtigere død og man kan modtage smertelindring vel vidende, at det vil føre til, at man dør.”
"Den type handlinger accepterer vi, selvom mulighed for pres også er til stede her."
Statsminister Mette Frederiksen (S) er erklæret fortaler for at indføre en form for aktiv dødshjælp, og regeringen har nedsat udvalget for at skabe debat og offentlig samtale om emnet, lyder det skriftlige opdrag.
På Folkemødet i starten af juni luftede udvalgsmedlemmerne deres foreløbige overvejelser og standpunkter. De endelige anbefalinger kommer til efteråret.