Amerikansk valg hang som en tung sky over Natos 75-års fødselsdag
Det var ikke det officielle program, der løb med opmærksomheden, da Nato i denne uge afholdt topmøde i Washington D.C. Istedet var alles øjne rettet mod Biden, som færre og færre nu tror kan slå Trump ved det amerikanske præsidentvalg til november.
Kirstine Erika Crenzien
JournalistUkraine bevæger sig ned ad en “irreversibel” vej mod Nato-medlemskab.
Det slog Natos 32 medlemslande fast ved topmødet i Washington, der samtidig fejrede 75-års fødselsdagen for den nordatlantiske alliance, der blev grundlagt i 1949 på ruinerne af Anden Verdenskrig.
I praksis ændrer det ikke meget. Man tilbyder ikke Ukraine en invitation til Nato
Luigi Scazzieri
Senioranalytiker, Centre for European Reform (CER)
I modsætning til sidste år, hvor en tydeligt skuffet ukrainsk præsident rejste fra Nato-topmødet i Vilnius, tog Volodymyr Zelenskyj i år godt imod Ukraineerklæringen.
"Vi er meget tæt på vores mål. Næste skridt er en invitation og så medlemskab,” sagde han torsdag på et fælles pressemøde med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg.
Det er på trods af, at Nato med erklæringen ikke tager flere reelle skridt mod at tilbyde Ukraine optagelse. Det mener Luigi Scazzieri, der er senioranalytiker ved Centre for European Reform (CER) i London:
“Sproget i Washington Deklarationen er stærkt i den forstand, at det bruger ordet ‘irreversibel’ (uafvendelig, red.). Men i praksis ændrer det ikke meget. Man tilbyder ikke Ukraine en invitation til Nato, og der står stadig, at Ukraine vil blive optaget, når de allierede er enige og betingelserne er opfyldt,” siger han.
Med andre ord har Nato erklæret, at det er uundgåeligt, at Ukraine en dag bliver medlem af alliancen uden at komme nærmere ind på hvornår eller endnu vigtigere under hvilke vilkår.
“Den primære grund er selvfølgelig, at ingen har interesse i direkte at blive involveret i krigen med Rusland. Men det efterlader spørgsmålet om, hvordan krigen skal afsluttes. Det er elefanten i rummet,” vurderer litauiske ekspert i international politik og forsker ved Vilnius Universitet, Justinas Lingevičius.
Blæse og have mel i munden samtidig
Det var da heller ikke med alle medlemslandenes gode vilje, at Nato ikke gik længere i år.
Central- og østeuropæiske lande som Tjekkiet, Polen og de baltiske lande mener, at man ved at udskyde Ukraines Nato-medlemskab til krigens afslutning reelt giver Putin incitament til at fortsætte krigen.
“Fra starten har Putins strategi været at gå ind i Ukraine for at forhindre integration. Det er det han gør ved at destabilisere og skabe ‘frosne krige’. Vi ser samme tilgang i Georgien og Moldova,” forklarer Justinas Lingevičius.
Alliancens splid blev bedst spejlet i generalsekretær Jens Stoltenbergs ord, mener Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa:
“Stoltenberg sagde i går, at Ukraine selvfølgelig vil blive optaget, når krigen er bragt til afslutning. I sætningen bagefter sagde han så, at Nato-optagelse også kan være et skridt til at bringe krigen til afslutning,” forklarer han og fortsætter:
“På den måde prøver han både at blæse og have mel i munden”.
En amerikansk præsident, der vil
Ifølge Jacob Kaarsbo skal man ikke kradse meget i overfladen, før man kan se alliancens uenigheder, når det kommer til Ukraine, og hvor stenen i skoen ligger henne: Det er Washington D.C. og Berlin, der holder igen.
“Hele vejen igennem har Bidens sikkerheds- og udenrigspolitik haft det kendetegn, at de indenrigspolitiske hensyn var de vigtigste,” siger han.
Derfor er jeg bange for, at Ukraine slet ikke kommer med i Nato, selvom vi skriver, det er irreversibelt, for der skal være en amerikansk præsident, der vil det
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
“De har selv kaldt det udenrigspolitik for middelklassen. Det har været læren fra Trumps første regeringsperiode at sørge for, at de amerikanske skatteydere slap billigere.”
Hvad skal der til, for at Nato bliver mere præcis omkring betingelserne for optagelse?
“Der skal en amerikansk præsident til, der vil det. Vi ved, at Biden ikke vil, for det tør han ikke. Vi ved også, at Trump i hvert fald slet ikke vil. Derfor er jeg bange for, at Ukraine slet ikke kommer med i Nato, selvom vi skriver, det er irreversibelt, for der skal være en amerikansk præsident, der vil det.”
Tordensky på en blå himmel
Generelt set hang frygten for de amerikanske vælgere og deres beslutning til november som en faretruende sky over topmødet fra start til slut.
“Trump er på mange måder risikoen, Natolandene ser i horisonten, mens de sidder rundt om bordet og fejrer Natos sejre: 75-års fødselsdagen, øgede forsvarsbudgetter og så videre,” siger Luigi Scazzieri fra CER i London.
Valgets vigtighed blev understreget, da præsident Biden på topmødets sidste aften skulle holde pressemøde.
Hans indledende bemærkninger om topmødet udviklede sig hurtigt til en kampagnetale om amerikansk økonomi og Bidens egne kompetencer som præsident.
Da han åbnede for spørgsmål fra pressen, var det netop også hans præsidentkandidatur, de ville høre om.
Siden valgkampens første debat mellem Trump og Biden for tre uger siden, hvor Biden flere gange var langsom, usammenhængende og glemsom, har flere demokrater efterspurgt, at han træder tilbage til fordel for en anden kandidat – potentielt hans vicepræsident, Kamala Harris.
Det var netop også det, den første journalist spurgte ind til, da Biden ved et uheld forvekslede sin vicepræsidents navn med Trumps og forstærkede pressens interesse for hans helbred.
En time forinden havde den 81-årige amerikanske leder lavet en lignede fejl, da han skulle præsentere Zelenskyj og i stedet kaldte ham “præsident Putin”.
Valget-som-ikke-må-nævnes
Samtidig har stats- og regeringsledere måttet afstå fra at diskutere Biden vs. Trump, selvom de ellers ihærdigt er blevet spurgt ind til det af pressen.
“Det er et nationalt anliggende for amerikanerne,” lød det eksempelvis fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Fox News.
“Vi har alle nationale forhold med i kufferten, så det har ingen betydning for diskussioner rundt om bordet i Nato, for det eneste vi bekymrer os om, er, hvordan vi sikrer global frihed, sikkerhed og fremskridt,” sagde hun.
Alligevel er det naivt at tro, at valget ikke har spøgt i kullisen af topmødet, mener Jacob Kaarsbo.
I realiteten er den eneste Trump-sikring, Nato kan opnå, hvis europæerne kan overtage hele ansvaret
Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa
“Det amerikanske valg er det-som-ikke-må-nævnes. Reelt har det været en svøbe for topmødet. Hvis ikke, så er det nogle grundigt naive folk, som ikke har taget bestik af, hvad der kan komme til at ske,” siger han.
Og hvad er det der kan komme til at ske?
“Et sovende Nato – som består af navn, men ikke af gavn.”
Trump-sikring
Spørger man Luigi Scazzieri, har valget haft den betydning, at topmødet langt hen ad vejen har handlet om at “Trump-sikre” alliancen.
For det første har man forsøgt at understrege Natos præstationer i form af at 23 ud af 32 medlemslande i dag bruger 2 procent af bnp på forsvar, mens resten er på vej, og ved at understrege, at Europa nu bidrager økonomisk lige så meget til Ukraine som amerikanerne.
For det andet styrker og samler man støtten til Ukraine i Nato, så det bliver sværere for Donald Trump at trække USA’s støtte, hvis han skulle blive genvalgt som præsident i november.
Og for det tredje får Nato fremover en mere koordinerende rolle. Håbet er, at det skaber en effekt af gruppepres i alliancen, så alle lande overholder deres løfter til Ukraine.
“Jeg mener ikke, det vil få en stor effekt. Det er symbolske handlinger. Men det nærmer sig et forsøg på at Trump-sikre alliancen,” vurderer Luigi Scazzieri.
Og Jacob Kaarsbo er enig med ham.
“I realiteten er den eneste Trump-sikring, Nato kan opnå, hvis europæerne kan overtage hele ansvaret og gøre det, amerikanerne ikke kommer til at gøre. Men topmødet forholdt sig ikke til, hvordan en europæisk søjle i Nato kan se ud. Derfor kom man ikke nærmere en fremtidssikring af alliancen,” siger han.
Hvad besluttede de allierede på Nato-topmødet?
- Medlemslandene genbekræftede deres løfte om at bruge mindst 2 procent af bnp på forsvar.
- Samtidig gav alle tilsagn til at udvikle egen og fælles forsvarsindustri, øge luftforsvarskapaciteter og cyberforsvar.
- Natolandene gav tilsagn om tilsammen at donere minimum 300 milliarder kroner i støtte til Ukraine indenfor den næste år - fordelt propertionelt efter landenes bnp.
- Nato overtager uddannelsen og træningen af ukrainske soldater fra amerikanerne.
- Nato overtager ledelsen af Ramstein-gruppen fra USA og står dermed med ansvaret for at overvåge og koordinere militære donationer til Ukraine.
- Medlemslandene slår i en erklæring fast, at Ukraine er irreversibelt på vej til at blive medlem af Nato, "når de allierede er enige og betingelserne opfyldt".
- Medlemslandene slår samtidig fast, at Kina muliggør Ruslands krig i Ukraine, og at landet er en sikkerhedstrussel for Natos medlemmer.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Volodymyr Zelenskyj
Joe Biden
Donald J. Trump
