Domme om udvisning af kriminelle kan genantænde konflikt mellem Folketinget og domstolene

Konventionen skal afveje hensynet mellem individet og samfundets interesser
Når domstolene i mange år afviste at udvise kriminelle i det omfang, de folkevalgte ønskede, skete det med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.
Den handler om retten til familieliv, der som udgangspunkt er ukrænkelig. En familiemæssig tilknytning til Danmark kan i princippet stoppe en udvisning.

Men artikel 8 er tricky. For der står også, at retten til familieliv ikke må krænkes ”med mindre det er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder. ”

Altså en hel stribe af undtagelser fra den overordnede beskyttelse af familielivet, der gør, at man alligevel kan udvise kriminelle udlændinge. For en stat har både ret og pligt til at beskytte borgerne mod kriminelle overgreb.

Det er en konkret afvejning i den enkelte sag, der bliver afgørende. Der skal være ”proportionalitet” i dommene, således at man ikke udviser for et cykeltyveri, men finder et rimeligt niveau mellem forbrydelsens grovhed og indgrebet over for den kriminelle.

Til syvende og sidst er det et politisk og ikke et juridisk spørgsmål, hvor det snit skal ligge.