USA-analytiker skærer igennem: Her er de vigtigste målinger, du skal forstå lige nu

Den mere oplagte konklusion er i stedet, at der er tale om dødt løb, fordi meningsmålingerne trods alt er behæftet med usikkerhed, også selvom vi her beskæftiger os med gennemsnit.

Med andre ord kan enkelte målinger tegne mere eller mindre rosenrøde billeder for enten Trump eller Harris, men i gennemsnittet af dem er det umuligt at udpege en egentlig favorit i rustbæltestaterne.

Revner i den blå mur

Det var i de førnævnte tre nordlige svingstater, at Donald Trump i 2016 grundlagde sin overraskende sejr ved at triumfere i alle tre på én gang. Dette var han den første republikaner siden Ronald Reagan i 1984 til at gøre, og det var et anseeligt stød mod Demokraterne.

Trump nedbrød dele af den blå mur i 2016, mens Joe Biden genvandt de tre svingstater i 2020 og sikrede sig sejren.

Jakob Terp-Hansen
Chefredaktør, USAPol.dk

Syv år forinden havde journalisten Ronald Brownstein nemlig omtalt de tre stater som en del af Demokraternes blå mur, som i alt udgjordes af 18 stater og District of Columbia, der ved en række præsidentvalg konsekvent stemte demokratisk.

Den teses værdi er omdiskuteret, men bliver vi i analogien, nedbrød Trump altså dele af muren i 2016, mens Joe Biden genvandt de tre svingstater i 2020 og sikrede sig sejren.

For Demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris er spørgsmålet nu, om hun kan gøre Biden kunsten efter. Regnestykket er enkelt: Vinder Harris de tre rustbæltestater, får hun de magiske 270 valgmænd – også hvis hun taber de resterende fire svingstater, forudsat intet andet fra 2020-resultatet ændrer sig.

Det er ikke den eneste vej til sejr, men farbar er den.

Ligeledes kan Trumps vej til 270 også støbes ved at vinde dem alle tre, hvis alt andet fra 2020 ellers forbliver lige.

Desuden vil valget ende 269-269, hvis han i et sådant scenarie blot vinder Pennsylvania og Michigan, og det vil formentlig give ham sejren i Repræsentanternes Hus, der i så fald skal afgøre det.

Uanset hvordan Trump vil kombinere sig vej tilbage til Det Hvide Hus, er han efter alt at dømme i al fald nødt til at vinde en enkelt rustbæltestat.

Kamp til målstregen

Begge kandidater håber altså på at bryde igennem i rustbæltet, og det afspejler sig da også i deres ageren.

Onsdag afholdt Harris eksempelvis et town hall i byen Aston i Pennsylvania, og i denne uge har hun desuden turneret i industristaterne med Liz Cheney, der er tidligere republikansk medlem af Repræsentanternes Hus og datter af forhenværende vicepræsident Dick Cheney, men som støtter Harris' kandidatur.

På samme vis besøgte Trump sidste weekend under stor mediebevågenhed en McDonalds-forretning i det befolkningstunge Bucks County i Pennsylvania, mens milliardæren Elon Musk gør sit for at hjælpe ham i selvsamme delstat.

Og siden midten af juli har kampagnerne også besøgt Pennsylvania, der er svingstaten med flest valgmænd, langt mere end de andre seks nøglestater ifølge NBC News' optælling.

Sådanne træk fra de to kampagner i Pennsylvania giver mening, for begge kandidater har deres styrker og svagheder i The Keystone State.

Tidligere i oktober kastede en New York Times/Inquirer/Siena-måling (foretaget 7. til 10. oktober) lys over, hvorfor det er tilfældet.

For selvom Harris overordnet var foran med fire procentpoint, havde Trump en tocifret føring, når det kom til spørgsmålene om håndtering af økonomien og immigrationen, og det illustrerede, at ekspræsidenten til trods for Harris’ samlede forspring i den måling har stærke kort på hånden i Pennsylvania.

Det har Harris dog også – eksempelvis mente 51 procent, at Harris bedst kunne hjælpe arbejderklassen, mens det for Trumps vedkommende var 47 procent.

Billedet bliver meget vel ikke synderligt klarere i den allersidste spurt frem mod målstregen.

Jakob Terp-Hansen
Chefredaktør, USAPol.dk

Ser man i stedet på Michigan og Wisconsin, indikerede en ny måling fra instituttet Quinnipiac University (foretaget 17. til 21. oktober), at Trump har en fordel på spørgsmål om økonomi og immigration.

Til gengæld er Harris foran med henholdsvis 19 procentpoint i Michigan og 14 procentpoint i Wisconsin på spørgsmålet om abort, og hun synes også at blive anset som den kandidat, der bedst kan opretholde amerikansk demokrati.

Samlet set er Harris foran med fire procentpoint i Michigan, mens det står helt lige i Wisconsin ifølge Quinnipiac.

Som ovenstående indikerer, er der altså politiske kræfter i svingstaterne, der trækker i hver sin retning, og bevirker, at det er så tæt, som det er.

Billedet bliver meget vel ikke synderligt klarere i den allersidste spurt frem mod målstregen.