Cykelvirksomhed: Bilfrie søndage bør være et ugentligt fænomen
Hver tiende københavner dør af luftforurening, og hvert år udleder biler og motorcykler 360.000 tons CO2 i hovedstaden. Derfor skal man være et forbillede for verdens store byer og indføre en ugentlig bilfri søndag, skriver Marko Sladoje.
Marko Sladoje
Landedirektør, Danmark, SwapfietsDe fleste har hørt om de elleve bilfrie søndage under oliekrisen i 1970'erne. Enten som en romantisk myte om at cykle på de tomme gader eller som et symbol på datidens økonomiske krise.
I dag er den bilfrie søndag en mere munter årlig begivenhed, som storbyer verden over indfører for at lade fodgængere og cyklister opleve byrummet fra en ny vinkel. Også i Danmark er der sporadisk blevet eksperimenteret med bilfrie områder på udvalgte dage, hvor byboerne kan lave kridttegninger på asfalten og cykle på vejbanerne.
Men hvorfor ikke tage den bilfrie søndag mere alvorligt, udbrede konceptet og indføre det på mere permanent basis? Flere byer bevæger sig mod en bilfri fremtid. Flere mindre europæiske byer har allerede gjort sig totalt bilfrie, de store flirter med tanken.
Hver tiende dør af luftforurening
Først og fremmest vil bilfrie dage afhjælpe den luftforurening, som hvert år er ansvarlig for hvert tiende dødsfald i København. Dertil vil det kunne gøre et indhug i de 360.000 tons CO2, som udledes af biler og motorcykler i den danske hovedstad. En bil udleder i gennemsnittet 584 kilo CO2 om året, en cykel kun 10.1 kilo. Vil vi have CO2-neutrale byer, skal vi nedbringe de kørte kilometer og inspirere andre transportformer.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan gøre med de bilfrie danske vejbaner.
Marko Sladoje
Landechef, Danmark, Swapfiets
Derudover vil det kunne gøre plads til nye kulturtilbud i byen: markeder, udendørs biografer, grillarrangementer, koncerter, hockeyturninger, amatørcykelløb. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan gøre med de bilfrie danske vejbaner.
Initiativet vil også kunne sænke tempoet i en hektisk by, hvor hver tredje københavner føler sig stresset, og støjgener hvert år tager livet af folk. Med en dag om ugen, hvor byens puls slår langsommere, får byboerne muligheden for at sænke skuldrene og udnytte hviledagen.
Overordnet set er der grund til at forestille sig, at bilfrie dage fremmer en sundere livstil, og dermed gavne samfundsøkonomien. Nye tal fra Transportministeriet viser, at samfundsgevinsten er 8.39 kroner for hver kilometer, en person cykler i stedet for at køre bil. Primært ved at holde folk fysisk aktive. Men bilfrie søndage vil ikke kun fremme cyklismen. Der vil også opstå flere rum for folk, der vil bruge søndagen på at stå på rulleskøjter eller løbe en tur.
Måske vigtigst af alt vil det hjælpe os med at forestille os nye måder at indrette byerne på. Hvert år kommer der flere biler i byen, og det skriger til himlen, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen. Med bilfrie dage vil det blive tydeligt, hvor meget plads bilerne optager og hvordan man i stedet kan forvalte den. Måske vil det endda sætte gang i en proces, der kan gøre flere dele af byen permanent bilfri.
Lad kommuner bestemme selv
Det forudsætter investeringer i cykelinfrastruktur og offentlig transport. Og det skal selvfølgelig være muligt for både udrykningskøretøjer og folk med vigtige ærinder at komme frem.
Vi kan også diskutere, om visse hovedfærdselsåre skal holdes åbne eller om det primært giver mening i sommerhalvåret. Måske det skal begynde som en månedlig ting eller afgrænses til enkelte kvarterer, hvis det føles for voldsomt eller besværligt at indføre det permanent. Så længe vi får sat gang i en proces, for det er tydeligt, at hver gang vi erstatter bilinfrastruktur med cykelinfrastruktur, får vi grønnere byer med sundere indbyggere.
Kære borgerrepræsentation: pres på, tag teten og lad os udbrede den bilfrie søndag fra et årligt fænomen til en fast ugentlig tradition.
Marko Sladoje
Landechef, Danmark, Swapfiets
Tilbage i 2021 var det oprindeligt regeringens idé at give visse kommuner lov til at indføre bilfrie dage. Som daværende transportminister, Benny Engelbrecht (S) sagde, ville man: “give byerne mulighed for at kunne give et andet søndagsliv og udnytte byrummet på nye måder.”
Forslaget endte ikke med at komme med i den endelige infrastrukturplan, så det er endnu tvivlsomt, om det overhovedet er muligt at indføre generel bilfri søndag indenfor nuværende lovgivning. Derfor har de bilfri tiltag i Danmark været halvhjertede og sporadiske. I København lukker man Nørrebrogade af efter halvmaraton, i Aarhus har man forsøgt med otte gader og Gladsaxe har lavet en årlig dag – succesfulde men alt for begrænsede begivenheder. Der lader til at være en form for vilje. Vi mangler bare det afgørende mod til at gøre det.
Så kære regering: Giv de individuelle kommuner lov til at bestemme over deres egne gader. Beslutningen behøver ikke være jeres, I kan snildt lade det være op til de enkelte kommuner.
Og kære borgerrepræsentation: pres på, tag teten og lad os udbrede den bilfrie søndag fra et årligt fænomen til en fast ugentlig tradition.
Det vil sætte København, eller hvilken som helst by, der kommer den i forkøbet, på landkortet som en visionær og fremsynet metropol, hvis man gør bilforbuddet til et permanent ugentligt initiativ og dermed indrette byen på cyklister og gågængeres præmisser. Bare én dag om ugen.