Dansk Erhverv i analyse: Ny vejafgift kan tidoble afgiftstrykket på vognmænd
De årlige afgifter for en diesellastbil kan ifølge beregninger fra Dansk Erhverv stige til over 125.000 kroner, når den kilometerbaserede vejafgift bliver indført. Det er ødelæggende for konkurrenceevnen, advarer branchedirektør Jesper Kronborg, der anbefaler alternative måder at regulere sektoren.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørRegeringen og rød bloks kilometerbaserede vejafgift på lastbiltrafik vil gøre det markant dyrere at drive vognmandsforretning i Danmark.
Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, hvor organisationen anslår, at afgiftstrykket på den enkelte lastbil kan blive mere end ti gange højere, når den kilometerbaserede vejafgift er fuldt indfaset.
“Konsekvensen er, at det bliver dyrere at transportere varer rundt. Den regning bliver i sidste ende væltet over på forbrugerne, og man får kun en meget begrænset grøn omstilling ud af det. Det er hverken nævneværdigt godt for klimaet eller for konkurrencekræften i erhvervslivet,” siger Jesper Kronborg, branchedirektør i Dansk Erhverv Transport.