Dansk søfart i voldsom vækst

NYHED: Dansk Rederiforening regner med en vækst på 50 pct. de næste fem år. Det skaber problemer med arbejdskraft og infrastruktur.
Den danske handelsflåde skal stå for 15 pct. af verdenshandlen, siger vicedirektør i Dansk Rederiforening Jan Fritz Hansen.
Den danske handelsflåde skal stå for 15 pct. af verdenshandlen, siger vicedirektør i Dansk Rederiforening Jan Fritz Hansen.

Vi oplever en kolossal fremgang for dansk søfart. Siden årsskiftet har vi løftet vores tal med 15 pct. Samlet set løfter vi 10 pct. af verdenshandlen, og det er ikke så lidt, når man tager Danmarks størrelse i betragtning. Vi gør det samtidig meget billigt, for vi tager kun 2 pct. af varens pris for at fragte den. Og 90 pct. af alt, hvad der handles i detailhandelen, er fragtet på skib. Men samtidig skal man huske, at søfarten kun står for 2 pct. af al udslip af CO2, så det er en meget miljøvenlig transportform.

Jan Fritz Hansen
Vicedirektør i Dansk Rederiforening

Siden årsskiftet er den danske handelsflåde vokset med 15 pct. De danske rederier har 300 skibe i ordrer på værfter omkring i verden til en værdi af 80 mia. kr., og 125.000 mennesker er nu beskæftiget i det, som brancheforeningen for de danske rederier betegner som "det blå Danmark":

"Vi oplever en kolossal fremgang for dansk søfart. Siden årsskiftet har vi løftet vores tal med 15 pct. Samlet set løfter vi 10 pct. af verdenshandelen, og det er ikke så lidt, når man tager Danmarks størrelse i betragtning. Vi gør det samtidig meget billigt, for vi tager kun to pct. af varens pris for at fragte den. Og 90 pct. af alt, hvad der handles i detailhandelen, er fragtet på skib. Men samtidig skal man huske, at søfarten kun står for 2 pct. af al udslip af CO2, så det er en meget miljøvenlig transportform," siger Jan Fritz Hansen.

Ifølge Dansk Rederiforening er målet, at dansk søfart skal stå for 15 pct. af verdenshandlen. Dermed har rederierne direkte kurs mod at opfylde erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsens (K) handlingsplan om at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation. I 2006 sejlede de danske rederier 160 mia. kr. ind i fremmedvaluta, og det tal forventes ifølge Dansk Rederiforening at stige til 180 mia. kr. i 2007.









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024