Danske Havne: Udvidelser af havnene er nødvendige for klimakampen
Den grønne omstilling er i fuld gang, og de danske erhvervshavne er i stort omfang omdrejningspunkter. Derfor er havneudvidelser nødvendige, for fremtiden kræver mere plads, skriver Tine Kirk.
Tine Kirk
Direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk ForeningNår havne vil udvide deres arealer, kaster det fra tid til anden lokale diskussioner af sig. Er det nu nødvendigt? Behøver havnen brede sig sådan? Det tager noget af udsigten. Den slags indvendinger.
Det kan være helt relevant. Man bør trykteste alle ønsker om forandringer og prisen for dem. Men det er ikke kun indvendingerne, der er relevante. Det er selve havneudvidelserne i den grad også.
Den grønne omstilling er i fuld gang. De danske erhvervshavne er i stort omfang omdrejningspunkter. Ikke mindst den store danske satsning på havvindmølleparker kræver plads på havnene. Elementerne til havvindmøller bliver stadigt længere, tungere og mere omfangsrige.
Fremtiden kræver mere plads
Tine Kirk
I Odense Havn er 230 ansatte på Bladt Industries eksempelvis i fuld gang med at producere de stålfundamenter, som møllerne skal stå på. De er 120 meter lange, 15 meter i diameter og vejer 3500 tons.
Vestas på Nakskov Havn på Lolland er i gang med vindmøllevinger på 115 meter. De er så store, at de kan rumme en række London-dobbeltdækkerbusser.
Omfanget af elementerne er enormt, og det samme er antallet. Også på andre danske vindhavne som Esbjerg, Aalborg og Rønne fylder havvindmølledelene.
Derfor udvider de havnene. Der er brug for mere areal. I Aalborg ser de mere mod land end mod vand – vandet ér der jo, det er plads på land til den øgede produktion og de mange elementer, der er efterspørgsel på.
Fremtiden kræver mere plads
I Aabenraa Havn har de for nylig købt Ensted-grunden, hvor det store, gamle kulværk Enstedværk lå. Arealerne er i dag lejet ud eller reserveret til kunder, der har brug for at ligge på en havn.
Linde Gas, der er en af verdens førende energi-koncerner, har netop reserveret en betragtelig del med henblik på at etablere et af Nordeuropas største Power-to-X-anlæg. PtX vurderes af være et muligt kommende dansk grønt energi-eventyr og afgørende for vores grønne omstilling.
Den grønne strøm fra de mange danske havvindmølleparker kan i et PtX-anlæg omdannes til klimavenlige, CO2-neutrale brændsler som for eksempel brint eller metanol, der skal udfase diesel og fuelolie til skibsfart, lastvogne og industri.
Den udvikling skubber også nådesløst til de traditionelle havne-aktiviteter, der bliver klemt på pladsen. På sigt må de så måske samle sig på andre havne, der ikke bruger pladsen på de store havvinds-projekter. På off-shore vindhavnene kommer man måske til at sige farvel til nogle af disse traditionelle aktiviteter, fordi pladsen er trang. Man kan ikke det hele.
Men vi har jo i Danmark fortsat brug for for eksempel foderstoffer, grus, sten, træ og vejsalt. For bare at nævne noget af det, der lige som den grønne omstilling er pladskrævende og helt nødvendigt. Havnearealer og dermed havneudvidelser er nødvendige, for fremtiden kræver mere plads.
Samtidig er gods på havet 15 gange så klimavenligt som gods på landevej. Kunderne efterspørger klimavenlige løsninger. Og da stadig mere produceres på havnene, er det bare med at få det over kajen og til søs.