Danske Regioner og Landdistrikterne: Regeringen skal hjælpe, hvis vi skal undgå at lukke busafgange
En ud af syv busafgange risikerer at lukke, hvis ikke regeringen finder penge til de trafikselskaber, der både kæmper med høje energipriser og et lavere passagertal efter corona, skriver Anders G. Christensen og Steffen Damsgaard.
Anders G. Christensen
Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske RegionerSteffen Damsgaard
Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig KommuneDen kollektive trafik er truet af et kæmpe hul i pengekassen, som gør, at hver 7. busrute nu er truet på livet.
Det skyldes først og fremmest, at passagererne ikke er vendt tilbage til busser og lokalbaner i det tempo, som forventet efter corona-pandemien, hvilket betyder færre indtægter.
Samtidig er de voldsomt stigende brændstofpriser på grund af krigen i Ukraine med til at udfordre økonomien i så høj grad, at den kollektive trafik bliver nødt at skære dybt i rutenettet og driften.
Færre indtægter og stigende udgifter betyder, at der i år mangler 233 millioner kroner i kassen i regionerne.
Vi har lige nu brug for en regering, der tager ansvar. Ikke mindst for de lokalsamfund, som selvsamme regering for et år siden ønskede at gøre stærkere
Anders G. Christensen og Steffen Damsgaard
Henholdsvis formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner og formand for Landdistrikternes Fællesråd
Baggrunden for problemet ligger i, at mange har ændret rejsevaner i forbindelse med corona-pandemien. Det var dengang, at opfordringen fra myndighederne var, at alle, der kunne undgå at benytte den kollektive trafik, skulle holde sig væk.
Nye transportvaner har gjort, at passagerne endnu ikke har fundet tilbage til den kollektive trafik i samme omfang som før.
Ét er at spare et par busafgange væk i myldretidstrafikken i de store byer.
Men vi skal huske på, at mange steder i Danmark er busser og lokalbaner den livsnerve, der gør, at dem, der for eksempel bor i mindre lokalsamfund og tyndt befolkede områder, har mulighed for at tage til lægen, til uddannelse eller på arbejde.
Dén livsnerve er nu i fare for at blive sparet væk og kommer måske aldrig tilbage igen.
Vi skal huske, at det især er de unge, de gamle og de svage , der først mærker konsekvenserne af de manglende busforbindelser.
Vi har brug for hjælp
Hvis regeringen vil have et Danmark, der hænger sammen, hvor man kan leve og bo i hele landet, så har vi brug for hjælp til at holde hånden under den kollektive trafik, indtil passagerne er tilbage og brændstofprisernes himmelflugt er bremset.
Passagerudviklingen går faktisk den rigtige vej. I januar var 71 procent tilbage, og forventningen er, at 95 procent af passagererne er tilbage ved årets udgang.
Vi har lige nu brug for en regering, der tager ansvar. Ikke mindst for de lokalsamfund, som selvsamme regering for et år siden ønskede at gøre stærkere ved at flytte flere uddannelsespladser ud i landet.
Det er at svigte sin egen beslutning, hvis man ikke sørger for, at de studerende kan komme frem til deres uddannelsessted. Uanset, hvor i landet det er.
Derfor er det med forventning om at blive økonomisk kompenseret, at regionerne og kommunerne går til drøftelser med regeringen om corona-kompensation, hvor vi er inviteret til møde med transportminister Trine Bramsen den 20. september.
Dårligt for klimaet
Her vil vi samtidig påpege, at de mulige besparelser også kan komme til at gå ud over klimaet. Flere regioner er pressede til også at spare på den klimavenlige drift ved at udskifte biodiesel med almindelig diesel og på den måde udskyde eller tilbagerulle den grønne omstilling.
Det kan være nødvendigt, hvis busserne skal holdes kørende.
Vores budskab er klart: Hvis vi, skal have et Danmark, der hænger sammen, så skal man kunne bo og leve i alle dele af Danmark. Børn og unge skal kunne komme til fodbold og passe et fritidsjob.
Den kollektive trafik er afgørende, hvis man skal kunne bosætte sig i små bysamfund og kunne tage bussen ind til sin uddannelse eller arbejdsplads i en lidt større by. Det kan man ikke, hvis bussen eller lokaltoget er sparet væk.
Den kollektive trafik er ikke det rigtige sted at spare.