Debat

Brancheformand: Blå trafikplan glemmer nødvendigheden af kollektiv transport

DEBAT: Blå blok vil investere milliarder i infrastruktur, men parterne mangler at fremlægge politiske initiativer, der kan skabe retning for den kollektive trafik. Som samfund har vi ikke råd til at lade borgerne spilde deres tid i køer på vejene, skriver formanden for Dansk Kollektiv Transport, Peter Lanng Nielsen.

Blå blok mangler et mål med sine milliardstore investeringer i infrastruktur, mener Peter Lanng Nielsen.
Blå blok mangler et mål med sine milliardstore investeringer i infrastruktur, mener Peter Lanng Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Lanng Nielsen
Administrerende direktør, Keolis og formand for Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik  

En analyse fra Dansk Industri i 2017 viste, at der er god økonomi i at sørge for, at den kollektive trafik er en attraktiv transportform i dagligdagen. 

Peter Lanng Nielsen
Administrerende direktør, Keolis, og formand for Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik

Efter at have læst infrastrukturudspillet fra regeringen og Dansk Folkeparti 13. marts var der en række spørgsmål, som blev ved med at summe i hovedet på mig. Hvilken vision ligger bag fordelingen af de mange milliarder?

Er det mon partiernes vision at fortsætte i samme rille som hidtil, og at danskerne også i fremtiden skal tranportere sig, som de gør nu i dag?

De fleste af de vej- og baneprojekter, som har fundet vej ind i investeringsplanen, kan umiddelbart ses som fornuftige projekter. De lukker huller og vil skabe bedre fremkommelighed med udgangspunkt i det transportsystem, vi kender i dag. Øget fokus på vedligehold af både vej og bane er rettidig omhu og et stort ønske hos alle os, som hver dag kører busser og tog rundt i landet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvad er målet?
Men infrastrukturinvesteringer er også med til at sætte en retning for udviklingen af samfundet. Det er med til at lægge kimen til, hvor virksomheder placerer sig, hvor danskerne bosætter sig, hvordan de vælger at transportere sig, og hvor lang tid de skal bruge på det. Derfor er det så vigtigt, at man forud for omfattende investeringer gør sig klart, hvad målet er. 

I Sverige er der en målsætning om at fordoble markedsandelen for den kollektive trafik frem mod 2030 (med udgangspunkt i 2006). Det er et let forståeligt og målbart mål, som kan implementeres i både politiske beslutninger og investeringer. Det har ført til en betydelig vækst i brugen af kollektiv trafik igennem en årrække.

For ti år siden var der i den grønne forligskreds bred politisk enighed om princippet om, at ”den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne.” I dag er det, som om princippet er glemt, og ingen helt tør tale om det. Vi taler mest om frustrerede togkunder og regionale besparelser i busdriften.

Fra tanke til omtanke
Hvis vi også i fremtiden ønsker, at den kollektive trafik skal være en del af et sammenhængende trafiksystem og effektivt skal kunne tilbyde transport til danskerne, så kræver det ikke blot en tanke, men omtanke.

Infrastrukturinvesteringer skal tænkes sammen med en regulering af efterspørgselssiden. Det skal tænkes sammen med en prisregulering, en finansieringsstruktur og myndighedsorganisering med indbyggede incitamenter til at tiltrække nye passagerer til den kollektive trafik.

Læs også

Og ikke mindst skal det tænkes sammen med et markant tættere samarbejde mellem alle de implicerede aktører. Hvad nytter det at investere i mere stabil jernbanedrift, hvis kommunen, regionen og det regionale trafikselskab ikke har fokus på at få passagererne effektivt videre i transportsystemet, eller hvis produktet er så dyrt og besværligt, at det bedre kan svare sig for brugerne at købe en bil.

Visionær masterplan
En analyse fra Dansk Industri i 2017 viste, at der er god økonomi i at sørge for, at den kollektive trafik er en attraktiv transportform i dagligdagen. Hvis ti procent af passagererne falder fra, vil det koste samfundet 756 millioner kroner årligt. Skønt det vil være muligt at spare på de offentlige udgifter til bus- og togdriften, vil det være en samfundsøkonomisk dårlig prioritering, da endnu flere vil spilde timer ved at holde i kø på de danske veje. En helt ny opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at der i 2016 blev spildt 225.000 timer i at sidde i køer på vejene på en gennemsnitlig hverdag. Det tal må vi forvente stiger yderligere, hvis ikke der investeres massivt i alternativer.

Vi har et stort ønske om, at man fra politisk side forholder sig til, hvilken rolle den kollektive trafik forventes at spille i fremtidens transportsystem. Derfor håber vi, at en kommende regering vil være modig og fremlægge en visionær masterplan for fremtidens mobilitet. En plan, som sætter retningen − ikke kun for infrastrukturinvesteringer − men også for reguleringsinitiativer. Som samfund har vi ikke råd til at lade borgerne spilde deres tid i køer på vejene, og vi bør derfor investere mere i at gøre den kollektive trafik til et attraktivt alternativt.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024