Dødsfald: Journalist Solveig Rødsgaard (79)

Hun var stilfærdig og passede gerne sig selv i et hjørne af redaktionslokalet. Hendes interesse og indsigt i dansk politisk liv kom til udtryk i de spalter, hun udfyldte i alle årene 1966-2002 - fra Krag til Fogh. Først Berlingske og siden Weekendavisen. Selv om hun var rolig, næsten indadvendt, kunne hun få politikere i tale. Som rigtige journalister uden anden dagsorden end den saglige altid burde kunne.

Med Solveig Rødsgaards død er et af de kendte ansigter fra dengang, det gerne var en omtrent livslang karriere at være Christiansborg-journalist, gået bort. 

Solveig Rødsgaard startede som politisk journalist i 1966, da Jens Otto Krag (S) var statsminister. Året forinden havde han som den første statsminister indført ugentlige pressemøder, som skulle blive en fast tradition årtier frem.

Hun var kendt for at have et lille, eksklusivt og uhyre tæt kildenet.

I et interview med fagbladet Journalisten i 2019, da Folketingets Presseloge fyldte 100 år, sagde Solveig Rødsgaard om den tid:

"Krag fortalte lidt om, hvad der var sket. Det var slet ikke så formaliseret, som det er blevet senere. Selvfølgelig er der også i dag kontakt mellem journalister og politikere og ministre, men jeg tror, det er en kontakt, som er sværere at etablere i den daglige debat end tidligere."

Kun to kvinder i pressekorpset
Solveig Rødsgaard var det ene af kun i alt to kvindelige Presseloge-medlemmer, da hun begyndte på Christiansborg for 57 år tiden. Det var dengang, kvinders udseende ofte højlydt blev kommenteret ufiltreret af mænd. Og Solveig Rødsgaard havde de mange mandlige folkevalgte blik for:

"Måske var der den fordel, da man var ung og så bedre ud, at der blev lagt mere mærke til en, så politikerne vidste, hvem man var, selv om man måske ikke havde skrevet så meget. Men jeg har aldrig nogensinde oplevet kvindediskrimination på nogen måde," sagde hun for fire år siden, kort før metoo-debatten eksploderede blandt mange i Danmark.

På Berlingskes morgenavis, der som bekendt i menneskealdre hed Berlingske Tidende, delte Solveig Rødsgaard bl.a. redaktionslokale med Presselogens sidste regulære, daglige referent og formand Gert Andersen. Tilfældet ville, at Solveig Rødsgaard selv sad på pressens tilhørerpladser for at referere på gammeldags manér ud til folketingssalen i et øjeblik i oktober 1981, der skulle gå over i nyere dansk politisk historie. Det var, da Socialdemokratiets såkaldte "rigstaktiker" Jens Risgaard Knudsen (S) overraskende fra Foketingets talerstol meddelte, at han gik af som minister for offentlige arbejder. Ikke engang hans chef, statsminister Anker Jørgensen (S), vidste besked, men kom drønende ind i folketingssalen - skrupforvirret.

Jens Risgaard ønskede selv at trække sig efter den såkaldte ”postsag” om problemer med postomdelingen, som det ikke var lykkedes ham at løse. 

"Jeg sad lige hernede" huskede Solveig Rødsgaard i fagbladet og pegede hen på den første plads på første række tættest på talerstolen, som Berlingske som landets ældste avis altid har siddet på.

Men det varede ikke længe ... få sekunder senere var hun stormet ned på sin redaktion på den gamle pressegang, få skridt fra Presselogen ud til Salen. Ved den lejlighed talte Solveig Rødsgaard ret så meget højere og hurtigere end normalt til sine nu helt fortumlede kolleger som denne artikels forfatter, der var yngste praktikant på avisen. 

Kan ikke ændre udviklingen
Nu er solide, troværdige og vedholdende Solveig Rødsgaard død, men heldigvis nåede hun i fagbladet Journalisten at fortælle noget om, hvordan vilkårene for politisk journalistik i Danmark fuldstændig forandrede sig gennem de i alt 36  år, hun tjente folkestyret som politisk journalist. Tempoet er skruet enormt op, og "det tror jeg simpelthen ikke, man kan ændre på."

Solveig Rødsgaard huskede en anden episode først i sin karriere, hvor journalisterne sad udenfor og ventede, mens politikerne forhandlede i forligsværelset. På et tidspunkt skulle folketingsbetjentene dele en række ændringsforslag fra Finansministeriet rundt til politikerne.

”Hvis man kendte folketingsbetjentene godt, kiggede de et øjeblik sigende på én, når de gik fra udvalgsværelset og forbi journalisterne med et ekstra sæt papirer hen til deres skrivebord rundt om hjørnet. Lidt efter slentrede jeg selv rundt om hjørnet, og så sagde betjenten: - Jeg tror, der er telefon til dig. Så gik man ind i telefonboksen, og der lå en stak papirer. Reglerne var fulgt, jeg havde ikke fået papirerne overrakt af nogen, og jeg havde ikke bedt om noget. Jeg fik bare papirerne, og så kunne jeg stå og læse der. Sådan foregik det dengang,” forklarede hun. Det var ikke gået i dag - alene af den grund at Christiansborg er blevet digital samt kameraovervåget.

CD's stifter og minister Erhard Jakobsen (1917-2002), en af de store i Solveig Rødsgaards aktive år, blev i øvrigt biograferet i bogform af hende i 1987.

Solveig Rødsgaard bisættes fra Virum Kirke torsdag 27. april 2023 kl. 12.