Dødsfald: Advokat, bestyrelsesformand Bo Vilstrup (79)
Advokat og fhv. partner, bestyrelsesformand Bo Vilstrup, Charlottenlund, er død, 79 år gammel. Bisættelse 22. september 2022.
Rasmus Nielsen
UdgiverLandsretssagfører-sønnen fra Gentofte, advokat og fhv. partner Bo Vilstrup, er død, 79 år gammel. Han blev i 1967 cand.jur. fra Københavns Universitet.
Bo Vilstrup var i årene 1972-98 partner i advokatfirmaet Lett, Vilstrup & Partnere.
Han var husadvokat for Nykredit og for en stribe andre finansielle virksomheder. Det var da også Bo Vilstrup, der i mange år indtog hvervet som dirigent på Finansrådets (nu Finans Danmarks) årlige generalforsamlinger.
Ved siden af sin advokatgerning var Bo Vilstrup formand for flere selskaber, bl.a. Bilia, Kemisk Værk Køge, Ove Skou Rederi og BHI Fonden.
Han kaldte det selv "den bedste beslutning i mit liv", da han som kun 57 årig lod sig pensionere efter det intense liv som topadvokat. Han helligede sig kunsten, den klassiske musik, den gode mad og årgangsvinene, og forklarede ved sin 70 års dag i Politiken:
"Jag lavede en aftale med VorHerre om, at jeg skulle stoppe karrieren, når jeg var omkring de 55 år. Så skulle han til gengæld lade mig leve mange år derefter. Jeg måtte så lige gøre et par sager færdig, men kunne stoppe helt som 57-årig i 1998. Og det er da en af de bedste beslutninger i mit liv".
Trods sin betydning i den juridiske verden og dansk erhvervsliv var Bo Vilstrup ikke kendt i den store offentlighed; og dette bevidste fravalg var han ganske tilfreds med:
"Jeg har aldrig ønsket nogen offentlig profil. Jeg har været meget bevidst om at holde mig ude af rampelyset. Også når jeg var dirigent på Finansrådets generalforsamlinger, sørgede jeg for at komme væk, inden der skulle tages billeder. Som jeg ser det, kommer man ikke i medierne, når det går godt, men går det skidt, er medierne med hele vejen ned".
Nu er Bo Vilstrup så altså død i en alder af 79 år.
Bisættelse fra Taarbæk Kirke torsdag 22. september 2022 kl. 13.