Om  
Peter Jensen

Dødsfald: Fhv. formand for Den Gamle By og Gl. Estrup, fhv. adm. direktør Peter Jensen (88)

En af Aarhus' store sønner er død: Fhv. adm. direktør for Carl Christensen og formand for kulturfonden CAC, Peter Jensen, er død, 88 år. Peter Jensen blev selv fondsstifter. Bisættelse 28. januar 2023.

Rasmus Nielsen

Bankdirektørens søn fra Aarhus, Peter Jensen, der er død, 88 år, fik sin handelsuddannelse hos ØK i København og Ghana.

Han fik selv en fornem erhvervskarriere, hvor kærligheden til kultur og historie også kom til at spille en hovedrolle.

Peter Jensen var adm. direktør 1985-99 for Carl Christensen A/S, der ejes 100 procent af CAC Fonden, som støtter kulturelle formål, og hvor Peter Jensen var formand 1997-2007. Carl Christensen, grundlagt 1927, beskæftiger i dag godt 650 personer og omsætter for over én milliard kroner i form af reservedele til den danske vognpark.

Peter Jensen var tillige formand en årrække for to af de store kulturhistoriske museer i det østjyske: Den Gamle By i Aarhus og Herregårdsmuseet Gl. Estrup.

Da Peter Jensen gik af som formand for både CAC Fonden, Gl. Estrup og Den Gamle By, stiftede han og hustruen Birte en fond, der årligt uddeler legater til medarbejdere fra netop Carl Christensen A/S, Gammel Estrup og Den Gamle By. Uddelingen sker hvert år på Peter Jensens fødselsdag 19. juni. Legaterne gives til medarbejdere, der "har udvist et særligt engagement og ydet en særlig indsats såvel fagligt som kollegialt."

Peter Jensen, der var dekoreret med Ridderkorset af første grad, bisættes fra Nordre Kirkegårds Kapel i hjembyen Aarhus lørdag 28. januar kl. 13.30.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Jensen

Fhv. formand, Den Gamle By i Aarhus 1998-2007 og Herregårdsmuseet Gl. Estrup 1998-2009, fhv. adm. direktør, Carl Christensen 1985-99
Handelsuddannet hos ØK i København og Ghana









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024