En hidtil uset voldsparathed risikerer at kappe forbindelsen mellem folket og de folkevalgte
Fra Folkemødet på Bornholm – som oprindeligt var tænkt som en fejring af folkestyret – er der i år kommet en sjældent alvorlig advarsel. Den handler om, at det vil gå galt, hvis chikanen af de folkevalgte fortsætter, skriver Thomas Larsen.
Thomas Larsen
Politisk kommentatorDet skabte dønninger på Folkemødet, at Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg i sin tale fortalte om, hvordan hun har oplevet at blive spyttet på, skubbet til og overfaldet.
"For nogle måneder siden blev en mand idømt fængselsstraf for at have kylet væske i nakken af mig," fortalte hun. Dermed åbnede hun døren ind til en rå virkelighed, som hun normalt forholder sig tavs omkring, men som hver eneste dag er en påtrængende realitet for hende.
Uden beskyttelse fra de PET-agenter, som følger hende, ville hun ganske enkelt ikke kunne færdes i København, for så vil hun risikere at blive intimideret og overfaldet.
På Folkemødet på Bornholm fastslog Inger Støjberg, at den mand, som forleden overfaldt statsminister Mette Frederiksen, krydsede en rød linje: "Vores statsminister skal kunne gå på gaden uden at blive fysisk angrebet," sagde Inger Støjberg og appellerede i samme åndedræt til at tage udviklingen mere alvorligt, end det hidtil er sket.
Og hun har fat i en helt afgørende pointe. For hidtil har der været påfaldende lidt fokus på, at en række politikere har været nødt til at være omgivet af PET-agenter. Udover Støjberg gælder det blandt andet politikere som den tidligere politiske profil Naser Khader og den forhenværende DF-formand Pia Kjærsgaard.
Medier, politikere og befolkning har reelt ladet det passere, at disse folkevalgte har været nødt til at leve med PET-beskyttelse døgnet rundt – hvilket er en enorm belastning og indgriben i ens tilværelse.
Mange har i samme ombæring undladt at rette et kritisk lys mod de mennesker og miljøer, som udgjorde arnestedet for truslerne mod disse politikere.
Der har været påfaldende lidt fokus på, at en række politikere har været nødt til at være omgivet af PET-agenter.
Thomas Larsen
Tavsheden blev samtidig indirekte næret af, at ledelsen i PET gjorde det klart for disse politikere, at det af hensyn til deres sikkerhed ville være klogt ikke at tale for meget om den situation, de var sat i. Blandt fordi det kunne inspirere andre voldsmænd.
Oven i det har politikerne selv været yderst tilbageholdende med at tale om deres sårbare position, fordi de frygtede, at det blot ville blive udlagt som klynk.
Måske vil overfaldet forleden på statsminister Mette Frederiksen udløse et vendepunkt, hvor medierne, de øvrige politikere og befolkningen får øjnene op for, hvor farligt det er for de folkevalgte – og folkestyret – hvis der ikke bliver grebet ind overfor truslerne, chikanen og forsøgene på overfald på politikerne.
I hvert fald blev Inger Støjbergs udsagn om, hvad hun selv har været udsat for, hurtigt fulgt op af SF-formand Pia Olsen Dyhr, som til TV 2 fortalte, at hun også har oplevet dybt ubehagelige episoder.
"Jeg er blevet verbalt overfaldet på et tidspunkt, og manden fik også en straf efterfølgende," sagde SF-formanden, som samtidig udtrykte bekymring over den brutale tone overfor politikere, som trives på de sociale medier.
Samme dag advarede Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, mod den polarisering, som efter hans mening er blevet mere udtalt. Og endelig tændte den radikale leder, Martin Lidegaard, en advarselslampe.
"Hver gang en af mine kolleger bliver overfaldet, så føler jeg det som et overfald på mig selv og på vores demokrati. Politisk vold er bare gift for demokratiet og den politiske dialog," sagde han.
Ironisk nok blev Folkemødet – allerede på åbningsdagen torsdag – rammen om et af de optrin, der er med til at kortslutte normale demokratiske spilleregler og sætte politikere under et urimeligt pres.
Her blev Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, afbrudt af pro-palæstinensiske demonstranter, der råbte "ingen taletid til racisme", mens de viftede med deres flag og Frederik Vad holdt sig for ørerne i larmen.
Nogle borgere nøjes ikke længere med at bruge deres demokratiske rettighed til at ytre sig.
Thomas Larsen
Bagefter sagde han til DR: "Jeg synes, det er mere utrygt, end det har været før. Inger Støjberg nævnte tidligere, at hun er blevet antastet for noget tid siden. Mette Frederiksen er lige blevet antastet. Der er en aggressivitet hos nogle af de her unge aktivister, som jeg ikke har set før."
En af demonstranterne, Ingrid Larsen, fra foreningen 'Studerende mod besættelsen', der for nylig oprettede en teltlejr ved Københavns Universitet, var til gengæld uforstående overfor kritikken. Hun kritiserede Frederik Vad for at angribe udlændinge på urimelig vis. Og derfor skulle han stoppes:
"Når præmissen for samtalen er forkert, så kan det nogle gange være nødvendigt at afbryde den demokratiske samtale, selvom den demokratiske samtale har en værdi," sagde Ingrid Larsen.
Dermed indrammede hun – ufrivilligt – den udvikling, som også ses i andre europæiske lande, og som truer med at slå igennem herhjemme: Nogle borgere nøjes ikke længere med at bruge deres demokratiske rettighed til at ytre sig, engagere sig politisk og stemme. De gør i stigende grad de politikere, de er uenige med, til fjendebilleder.
På de sociale medier kan de uhindret publicere hadefulde indlæg og få dem bekræftet af ligesindede. Derfra bliver der ikke så langt til, at man føler sig i sin gode ret til "afbryde" politikerne og i yderste konsekvens gå endnu længere i forsøgene på at intimidere de folkevalgte.
I andre lande har det ført til alvorlige overfald på folkevalgte.
Herhjemme nærmer vi os en korsvej. Langt de fleste politikere kan heldigvis uantastet leve blandt de borgere og midt i det samfund, som de efter bedste evne forsøger at tjene.
Hvis denne tætte forbindelse bliver udfordret yderligere, er det ikke kun politikerne, som taber.
Thomas Larsen
De kan tage ud i landets forsamlingshuse for at møde vælgerne. De kan normalt også gå rundt midt i den lille bornholmske havneby, Allinge, under Folkemødet, hvor danskere, høj som lav, kan komme tæt på, stille spørgsmål til og være i dialog med de folkevalgte.
Hvis denne tætte forbindelse bliver udfordret yderligere, er det ikke kun politikerne, som taber. Det gør det danske folkestyre.
I Tyskland, hvor man som nævnt har oplevet uhyggelige overfald mod flere politikere, findes ordet "spielverderber", som et dækkende udtryk for de folk, der fordærver eller ødelægger spillet.
Efter mange års tøven og tavshed er der tegn på, at de danske politikere omsider tør italesætte, hvad der er på spil, når spielverderberne hærger. Ikke kun for dem selv. Men for demokratiet.