Europa-Parlamentet stemmer for stop for salg af fossile biler fra 2035
Et flertal i Europa-Parlamentet stemte onsdag for at udfase nye benzin- og dieselbiler frem imod 2035. Danske Pernille Weiss stemte sammen med den konservative gruppe imod.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørSnart kan den sidste bil med en forbrændingsmotor være solgt i EU-landene.
Der blev således taget et stort skridt imod en endelig slutdato for salg af fossile biler i medlemslandene, da et flertal i Europa-Parlamentet onsdag aften stemte for en totaludfasning af diesel- og benzinbiler frem imod 2035.
“Hvis vi vil den grønne omstilling, så skal vi levere på bilerne. Det gør vi nu,” siger en glad Christel Schaldemose, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.