Flertal vil stille CO2-krav til fremtidens infrastrukturprojekter

Også både Konservative og Dansk Folkeparti modtager idéen med åbne arme. Begge partier erklærer sig parate til at se på CO2-krav som en del af de kommende forhandlinger om infrastrukturplanen.

”Det er fint at stille krav, fordi det er krav, der flytter samfundet. Vi har set noget lignende inden for byggeriet, hvor erhvervet bad os stille nogle krav til dem, og så skulle de nok opfylde dem,” siger transportordfører Niels Flemming Hansen (K) med henvisning til det CO2-loft, der blev vedtaget i marts som en del af den nye strategi for bæredygtigt byggeri.

Selvom Hans Kristian Skibby, transportordfører i Dansk Folkeparti, også umiddelbart er klar på idéen, er det vigtigt for ham, at kravet ikke gør det sværere for branchen at søge om statens anlægsopgaver. 

”Hvis det er et bredt ønske, vil vi ikke modsætte os det. Men så vil jeg håbe, at der er nogle andre dokumentationskrav, der ryger ud. Vi har i forvejen en del herskermentalitet i forhold til specifikationskrav, og hvis det bliver mere indviklet, gør man det også dyrere og sværere for folk overhovedet at byde på anlægsopgaver,” siger han.

Økonomien kan splitte

Mens alle seks partier er indstillede på at inkludere klimakrav i infrastrukturplanen, er der forskel på, hvor bekymrede de er for, at det vil øge regningen for de enkelte projekter.

Det spørgsmål fylder umiddelbart mest for de borgerlige partier.

”Der er ingen tvivl om, at det kan være rigtig fint at stille krav til vores leverandører, men der er et prismæssigt aspekt, man skal tage hensyn til,” siger Niels Flemming Hansen fra Konservative.

Samme tanker lyder fra Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der af hensyn til økonomien ikke forventer, at der skal indledes med voldsomme krav til branchen.
 
”Jeg går ikke ind og siger, at vi skal stille fuldstændigt vilde krav om vilde reduktioner. Men vi skal i gang, så vi kan danne os nogle erfaringer. Så må vi se, hvordan det udvikler sig,” siger han.

Økonomien fylder mindre i støttepartierne, der ikke er nervøse for, at nye klimakrav til infrastrukturanlæg vil gøre regningen uforholdsmæssigt stor.

”Det skal man finde en måde at klare. Enten skal omkostningen regnes ind i de enkelte projekter, eller også skal der afsættes en større pulje til at finansiere de meromkostninger, der måtte være ved alle infrastrukturprojekterne i det her kommende forlig,” siger Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Heller ikke i hverken Enhedslisten eller Radikale Venstre frygter man, at regningen vokser, når der skal anvendes klimavenlige materialer og maskiner. 

”Jeg er parat til at betale for, at vi undgår at lave klimaskader. Jeg vil have, at de materialer, der bliver anvendt, er de bedst mulige. Vi skal hele tiden gøre det så godt, som det kan lade sig gøre,” siger Radikale Venstres transportordfører, Rasmus Helveg Petersen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil på grund af forhandlingerne om infrastrukturplanen ikke udtale sig om forslaget.