Folketingets ledelse skærer igennem: Rosenkrantz-Theil får kritik for at haste omstridt lov igennem

Vil genstarte lovbehandling

Præsidiets afgørelse bør ifølge SF og Danmarksdemokraterne føre til, at den nye socialminister genåbner loven og ser på den igen.

"Loven er utrolig dårligt gennemarbejdet, og det var noget hastværk. Der er en masse nye bestemmelser og frihedsgrader for, hvordan magtanvendelsesreglerne kan bruges, som der ikke er sat nogle tydelige hegnspæle for," siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF. 

Hun vil nu gå i gang med at undersøge, om der kan stables et flertal på benene for at genstarte forhandlingerne om magtanvendelsesreglerne, selvom hun erkender, at det bliver en udfordring med regeringens nuværende flertal. 

Jeg ser ingen grund til at ændre den lovgivning, som er trådt i kraft

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Social- og boligminister

Danmarksdemokraterne vil også vil også genstarte lovbehandlingen, men tror ikke på, at det er muligt.

"Det kunne da være dejligt, men vi har en flertalsregering, så det kommer jo aldrig til at ske," siger Karina Adsbøl.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har ingen planer om at ændre loven, oplyser hun til Altinget.

"Jeg er enig i, at lovforslag skal fremsættes i god tid med mulighed for en grundig behandling. Jeg noterer mig samtidigt, at lovforslaget er behandlet og vedtaget af et bredt flertal inden for de gældende rammer – og jeg ser ingen grund til at ændre den lovgivning, som er trådt i kraft," skriver ministeren.

Burde være fremsat tidligere

Loven om magtanvendelsesreglerne – L 188 - blev fremsat d. 30. april 2024. Det var før, at den politiske rammeaftale om en lang række markante ændringer på handicapområdet, som magtanvendelsesreglerne er en del af, var indgået af et flertal i Folketinget.

Det har Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere begrundet med, at lovforslaget var både omfattende og komplekst, og at det derfor ikke var muligt at fremsætte tidligere.

Og selvom præsidiet giver den tidligere minister ret i, at de formelle tidsfrister for fremsættelse af lovforslaget er overholdt, så konkluderer præsidiet samtidig, at det burde være fremsat tidligere.

Det gør de med henvisning til – som de klagende ordførere også tidligere har lagt vægt på - at lovforslag ifølge Folketingets forretningsorden senest bør fremsættes 1. april, hvis de skal gennemføres inden Folketingsårets afslutning. Senere fremsættelse kræver ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet "helt særlige omstændigheder".

"Henset til lovforslagets karakter, at maj er en af de travleste måneder for medlemmerne med en del helligdage, og at der bør foreligge helt særlige omstændigheder, hvis et lovforslag fremsættes efter 1. april, burde lovforslaget efter Præsidiets opfattelse have været fremsat inden 1. april for at sikre tilstrækkelig tid til en grundig folketingsbehandling," skriver Søren Gade i klageafgørelsen.

SF håber, at afgørelsen fra præsidiet kommer til at give bedre arbejdsvilkår og danne præcedens for bedre behandling af lovforslag fremover.

"Vi valgte at fastholde klagen, fordi den har principiel karakter. Det handler ikke kun om at slå en bestemt minister i hovedet. Det handler også om at sige til de pågældende ministerier og andre ministre fremadrettet, at det ikke er i orden," siger Charlotte Broman Mølbæk og uddyber:

"Præsidiet siger jo, at det faktisk kun er lovforslag af en bestemt karakter, som kan få lov til at blive fremsat efter 1. april og ikke et lovforslag, som det her."