Hegelund og Mose: Landbrugets kontraktbrud

Fødevareerhvervet kan i disse dage være på vej til at rive sin ”kontrakt” med danskerne i stykker og dermed helt miste bybefolkningens accept og opbakning.

Hvis ”det efterladte indtryk” for alle andre end landmændene selv oven på fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) dedikerede kamp for landbrugspakken er et selvoptaget erhverv af i går – uden føling med nutidens evidenskrav og normer – kan landmændene risikere at ende som endnu et solnedgangserhverv på linje med typografer og skibsværfter.

Den uskrevne kontrakt består i, at landmændene producerer gode, sunde fødevarer og genererer eksportindtægter – og omvendt sikres fornuftige politiske rammevilkår, herunder muligheden for at producere mere; netop det, kritikerne er skeptiske overfor af hensyn til miljø og dyrevelfærd.

Derfor kan landbrugspakken blive en pyrrhus-sejr for erhvervet – uanset om Konservative får et sidsteøjebliks-miljøaftryk eller ej. Bedre bliver det ikke, når pakken om føje tid skal implementeres, og en række landmænd ifølge den nye aftale bliver påduttet flere dyrknings-restriktioner, end de har haft hidtil – for at andre kan producere mere.

På Axelborg tilskrives oprørernes indtog på de bonede gulve Venstre-politikeren Søren Gades direktør-exit fra Landbrug & Fødevarer. Gade er vred på Axelborg – er analysen.

Hegelund og Mose

Imageskaden er sket; de forgangne ugers ikke-overbevisende kommunikation fra såvel erhverv som regering har været et foreløbigt klimaks, hvor et presset erhverv har meldt sig ud af nutids-danmark – ironisk nok kulminerende med, at det er lykkedes at hive en aftale hjem, ingen landmand for bare få år siden havde turdet drømme om.

Fogh trynede landbruget
Vi skal tilbage til statsminister Anders Fogh Rasmussens tid for at forstå baggrunden for den ophedede debat. Fogh sprang efter nogle år som regeringschef ud som ”grøn” og gjorde dermed op med Venstre som klassisk landbrugsparti. Langt ind i partiet var der utilfredshed med de evigt brokkende landmænd; den grønne dagsorden rykkede nærmere – ikke mindst hos kvinderne – det var blevet moderne at tale ”klima”.

Venstretoppens analyse var, at landbrugsstemmerne var få, mens kvinderne i byerne vælgermæssigt var mere interessante, både i antal og gennemslagskraft.

Derfor satte Fogh fødevare-erhvervet uden for indflydelse i arbejdet med regeringens ”Grøn vækst”-plan, som én gang for alle skulle gøre op med landbrugets historiske særinteresser. Ministerierne fik besked på ikke – som sædvanligt – at inddrage landbrugets lobbyister, men tværtimod at holde processen i et lukket Slotsholms-forløb; enhver lobbyists mareridt. Resultatet blev derefter: et stykke skrivebordsarbejde, der muligvis var grønt, men så fyldt med faglige selvmål, at selv yngstemand hjemme på gården kunne pille det fra hinanden.

Lars Løkke Rasmussens første regering fulgte trop og barslede med forslag om randzoner og andre for landmændene vederstyggelige planer. I mellemtiden var den nye oprørs-organisation Bæredygtigt Landbrug begyndt at køre protest-traktorer gennem København, rystet over hvordan deres gamle venner i Venstre havde svigtet.

Landbrugsstøtterne Sohn og Sass
Til alt held for fødevareproducenterne flyttede den økonomiske krise i S-R-SF-regeringens tid igen fokus væk fra det grønne og over på ”vækst”. Mens Bæredygtigt Landbrug fortsatte oprustningen, pegede den mere pragmatiske organisation Landbrug & Fødevarer på, hvor meget den hjemlige fødevare-industri bidrog med til det danske samfundsregnskab.

Argumenter og analyser, som de vækst-glade erhvervs- og vækstministre – Ole Sohn (SF) og Henrik Sass Larsen (S) – labbede i sig, mens regeringens miljøindsats gik sin skæve gang.

Helle Thorning-Schmidt-regeringens natur- og landbrugskommission konkluderede da også, at der med fordel kunne produceres flere grise, mere korn og mere mælk – uden at det ville skade naturen: Individuelle tiltag frem for den skrivebords-ensretning, som Fogh og Løkke havde arbejdet henimod, var løsenet.

Det er just de tanker, landbrugspakken nu udmønter – blot uden Socialdemokraternes og Radikales deltagelse. Var de to oppositionspartier ikke sprunget fra forhandlingerne, var de seneste ugers tal-fægteri givetvis foregået i de sædvanlige nørdede landbrugs- og naturfora – uden for offentlighedens søgelys. I stedet er hele Danmark blevet indrulleret i ”eksperternes” dyst på – for menigmand – uforståelige tal og beregninger, der skaber indtryk af, at erhvervet og regeringen forsøger at fifle med tallene.

Oprørerne
Forståelseskløften har også demografiske årsager: Der er kun omkring 12.000 fuldtidslandmænd tilbage, og set ude fra landet fjernt fra de københavnske spejl-cafeer er ”urimelighederne” fra de praksisfjerne skrivebordsgeneraler svulmet op.

Landbruget har tradition for oprørsbevægelser som hedengangne LS i 1930'erne, også i firserne var rebellerne aktive: Bæredygtigt Landbrug bærer den historie videre, rundet som den er af vrede storbønder på Sjælland samt forargede sønderjyske landmænd, der undrede sig over, at man på den tyske side af grænsen har helt anderledes høje grænser for at sprøjte og udlede.

Bæredygtigt Landbrug har været stemme for ham, der måske er tiende generation på gården, og som gerne vil levere bedriften videre til sønnike – og som ikke har noteret, at samfundsdagsordenen har flyttet sig, siden gamle landbrugskæmpere som Anders Andersen gik ind på Slotsholmen, bankede i bordet og fik deres vilje. Moderne lobby-metoder har Bæredygtigt Landbrug ikke givet et hammerslag for: Retssager og tilsvining af modstandere har været våbnet.

Borgen
På ”Borgen” har formand efter formand og direktør efter direktør afløst hinanden, hvad vidner om krydspresset mellem bagland og bybefolkning. Borgen er i den sammenhæng ikke Christiansborg, men Axelborg; et begreb, erhvervet selv ynder at bruge om hovedkontoret over for Tivoli.

Op mod 100 millioner kroner har Axelborg brugt på et image-projekt, der for den toneangivende bybefolkning skal tydeliggøre alt det gode, erhvervet gør for miljø og vækst. Formålet er at sikre erhvervets overlevelse på langt sigt – ud fra den lobbymæssige devise, at hvis der ikke er folkelig opbakning, tørrer den politiske støtte ud.

På Folkemødet står Landbrug & Fødevarer for en af de bedst beliggende scener i bylækkert dialog-design med navne som brødrene Price og Signe Wenneberg som trækplastre – mens Bæredygtigt Landbrug efter en kort visit har trukket sig fra bornholmer-mødet efter forsøg med en ydmygt beliggende bod, hvis spegepølse-madder Folkemøde-klientellet af københavnske embedsfolk og journalister ikke udviste den store interesse for.

Alligevel er det lykkedes Bæredygtigt Landbrug, der tidligere blev holdt helt uden for indflydelse på grund af sine rabiate metoder, at få sin faste gang på Slotsholmen under Venstre-regeringen – til Axelborg-lobbyisternes store irritation.

Op ad bakke
På Axelborg tilskrives oprørernes indtog på de bonede gulve Venstre-politikeren Søren Gades direktør-exit fra Landbrug & Fødevarer. Gade er vred på Axelborg – er analysen. Det undrer også, at hans tro væbner, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, på egen foranledning angiveligt er i tæt dialog med Bæredygtigt Landbrug. Vel at mærke ”uden om systemet” med Michael Dithmer i spidsen; samme departementschef som i årevis har været fast gæst på Axelborg.  

For hver dag, der går, er én ting sikker: Landbrugets milliondyre image-kampagne for at tækkes bybefolkningen synes mere og mere spildt, mens advokatudgifter til også Axelborgs nye lobby-våben, retssager mod det offentlige, løber op.

Ydermere må de bønder, der havde set frem til at kræve yderligere lempelser fra regeringen, så snart landbrugspakken var vedtaget, indstille sig på, at nu bliver det op ad bakke, hvad måske var mod-lobbyisternes skjulte dagsorden fra starten af. Den dårligt forklarede sag har flyttet fødevare-erhvervet endnu længere væk fra den nutidige vælger – og dermed fra adgang til samfundsløsningen.

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. Susanne Hegelund var fra 2011 til 2012 kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer. Se www.hegelundmose.dk