Her er Danmarks nye 2035-plan for milliardinvesteringer i infrastrukturen

Alle Folketingets partier er søndag blevet enige om en ny infrastrukturplan, der frem mod 2035 skal sikre flere og bedre vejforbindelser, jernbanestrækninger og cykelstier. Få overblikket her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup

Danmarks skal bindes bedre sammen, der skal gøres noget ved trængslen på vejene, og der skal investeres i kollektiv transport.

Det er bundlinjen i den infrastrukturaftale, regeringen har indgået med et bredt flertal i Folketinget søndag.

Samlet set vil partierne frem mod 2035 investere 161 milliarder kroner i infrastrukturen, hvoraf cirka 55 millarder kroner er allerede igangværende investeringer.

64 milliarder kroner vil blive investeret i nye veje, 86 milliarder kroner skal gå til kollektiv trafik, 11 milliarder kroner er afsat til tre regionale udviklingsprojekter, mens tre millarder kroner skal gå til en række cykelinitiativer. 

Få overblik over alle projekter i planen.

Fremtidens veje

Enhedslisten og Alternativet står uden for denne del af aftalen.

Veje, der skal binde landet sammen

  • Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg (1.886 millioner kroner)
  • Ombygning af kryds på E55 mellem Nykøbing Falster og Sydmotorvejen (48 millioner kroner)
  • Opgradering til 2+1 vej mellem Ålbæk og Skagen (221 millioner kroner)
  • Øget kapacitet på Rute 15, Herning-Ringkøbing (891 millioner kroner)
  • Øget kapacitet på Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm samt ombygning af kryds ved Rute 11 og 26 ved Thisted (700 millioner kroner)
  • Trafiksikring af vejkryds Brovejen/Ringvejen nord for Rudkøbing (20 millioner kroner)
  • Opgradering af Rute 11 mellem Korskroen og Varde (414 millioner kroner)
  • Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland (311 millioner kroner)
  • Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund (2.934 millioner kroner)
  • Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede (1.532 millioner kroner)
  • Udbygning af motorvejen nord om Herning på Rute 18 (402 millioner kroner)
  • Opgradering på Rute 11 - omfartsveje ved Abild og Skærbæk (297 millioner kroner)
  • Opgradering på Rute 15 - omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup (320 millioner kroner)
  • Anlæg af vejforbindelse til Stevns (597 millioner kroner)
  • Opgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading Sø (1.390 millioner kroner)
  • Øget kapacitet på Rute 34 mellem Haderup og Skive N (1.144 millioner kroner)
  • Udbygning af Rute 15 mellem Bale og Tåstrup (357 millioner kroner)
  • Anlæg af ny midtjysk motorvej mellem Løvel og Klode Mølle (3.900 millioner kroner til anlæg + 65 millioner kroner til undersøgelse)
  • Anlæg af ny motorvej mellem Give og Billund (1.989 millioner kroner)

Veje, der skal afhjælpe trængsel 

  • Udvidelse af E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus S og Aarhus N (2.112 millioner kroner)
  • Udvidelse af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg S (3.505 millioner kroner)
  • Ombygning af tilslutningsanlæg på E45 Nordjyske Motorvej mellem Aarhus N og Randers N (231 millioner kroner)
  • Udvidelse af E45/E20 ved Kolding (567 millioner kroner)
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej (880 millioner kroner)
  • Øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3 ved København (315 millioner kroner)
  • Udvidelse af Øresundsmotorvejen (632 millioner kroner)
  • Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense (1.119 millioner kroner)
  • Udvidelse af Ring 4 København (nordlig) (900 millioner kroner)
  • Udvidelse af Motorring 4 ved København (sydlig) (561 millioner kroner)
  • Befæstede nødspor på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev (700 millioner kroner)
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Ring 4 (410 millioner kroner)
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 - Farum (1.075 millioner kroner)

Regionale udviklingsprojekter

  • Udvidelse af Amagermotorvejen til betjening af Holmene (1.707 millioner kroner)
  • Anlæg af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus (2.702 millioner kroner)
  • Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg (7.014 millioner kroner)
  • Forlængelse af Nordhavnstunnel og VVM-undersøgelse af Østlig Ringvej 

En styrket kollektiv transport

  • Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård (317 millioner kroner)
  • Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station (438 millioner kroner)
  • Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn (finansiering på Finansloven)
  • Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
  • Udvidelse af Københavns Lufthavn Station (600 millioner kroner)
  • Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted (1.622 millioner kroner)
  • Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod (341 millioner kroner)
  • Vendespor ved Københavns Lufthavn Station (300 millioner kroner)
  • Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg (760 millioner kroner)
  • Metrodrift på S-banen (automatiseret S-tog) 
  • Opgradering af Hillerød Station (333 millioner kroner)
  • Ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg (2.197 millioner kroner)
  • Opgradering af overkørsel i Silkeborg (267 millioner kroner)
  • Modernisering af København H og området ved Reventlowsgade (215 millioner kroner)
  • Perronforlængelser, niveaufri ind- og udstigning og fornyelse af Horsens Station (118 millioner kroner)
  • VVM-undersøgelse og anlæg af metro til Lynetteholm og Nordøstamager
  • Station ved Brabrand (8 millioner kroner til undersøgelse + 100 millioner kroner til anlæg)
  • Håndtering af frekvens på S-banen (100 millioner kroner)
  • Ombygning af Nordhavn Station (104 millioner kroner)

Læs mere om alle projekterne her.

Derudover er partier enige om at gennemføre en række nye undersøgelser af forskellige infrastrukturprojekter. 

Nye undersøgelser

  • Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn (bro eller tunnel) inkl. opgradering af bestående strækninger på landanlæg på Fyn og Als (20 millioner kroner)
  • Forundersøgelse af kapacitetsudvidelser på Vejlefjordbroen (15 millioner kroner)
  • Forundersøgelse af opgradering af Rute 22 ”Densjællandske tværforbindelse” (herunder motorvejsløsninger) (13 millioner kroner)
  • Forundersøgelse af opgradering af Rute 6 mellem Solrød og Roskilde (8 millioner kroner)
  • Strategisk analyse af en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt (15 millioner kroner)
  • Forundersøgelse af delvis nedrivning af Bispeengbuen (10 millioner kroner)
  • Analyse af strømforholdene ved fremskudt færgehavn ved Tårs (10 millioner kroner)
  • Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens (5 millioner kroner)

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024