Jakob Nielsen 50 år – en journalistisk mester

Afgørelsen faldt ved at lægge tal sammen på to servietter: Jakob Nielsen var ansat som Altingets nye ansvarshavende chefredaktør. 

Tre måneder senere smilede vores daværende formand, Per Mikael Jensen skævt: ”Det var en god rekruttering.” Sådan noget viser sig hurtigt og kom til at holde stik; tak for det, Jakob, og tillykke med de 50 år.

En idérig, sikker, fair og samlende chefredaktør er afgørende udadtil og internt. Jakob Nielsen er til glæde for både Altingets kilder og brugere samt for alle hans kolleger.

Kravene er ellers store til en chefredaktør. Vi besluttede i 2017 selv at finde vores nye chefredaktør, og da de mange kvalificerede ansøgere var skåret helt ned til to, var det, at servietterne kom frem. Formanden kundgjorde på stedet omkring ti krav, en dygtig chefredaktør skal leve op til, og bad mig give point til hver af de to kandidater, der netop havde været til anden samtale i hans køkken. Jamen – Jakob fik flest på begge servietter.

En chefredaktør skal være en idérig, driftssikker, dygtig, flittig og empatisk leder.

Jakob Nielsen er anerkendt som en dygtig chef, som man er vildt glad at arbejde for. Man ved, hvor man har ham, og hvor han vil hen. Han tager initiativ med ideer og har givet Altinget et større nyhedspræg, samtidig med at dybden og analysen er bevaret. Vores historier bliver ikke ”undersolgt” som måske før – de står nu så skarpt, som fakta og research muliggør.

I bredden kan han journalistik på ethvert geografisk niveau, om det Christiansborg, EU, USA, geopolitik, sit elskede København eller forstå spillet i Slagelse og Kolding. 

Jakob er på vores og egne vegne ærekær og forsvarer os udadtil altid mod kritik, helt som det skal være. Hans efterkritik af kolleger kan være ganske direkte, men døren er altid åben for en snak, også når mere private sider af livet presser sig på for en kollega. Så sætter han gerne en aften af.

Jakob Nielsen kan godt vise temperament, men det kommer mest til udtryk ved utålmodigt kropssprog, når møder kører i ring. At komme til tiden er ikke chefens førsteprioritet. Hans redaktionschefer Cecilie og Ninna tjekker gerne hans kalender og ringer dagen før og på dagen for lige at være sikker på at kunne mødes.

”Hvornår sover du”, kan den vellidte og altid tilgængelige leder blive spurgt af sin stab, når han om aftenen er i tv og om morgenen publicerer en aktuel kommentar. Når Jakob arbejder ud på aftenen, ved han, hvem der gerne svarer på mails på skæve tidspunkter. Andre skåner han ved at forprogrammere deres mails til afsendelse næste morgen i kontortiden.

Jakob Nielsen har styrket sin position ved først på året helt at hellige sig Altinget.dk, mens han – rigtigt, skulle det vise sig – satsede på Tanja Nyrup Madsen som ny chefredaktør for Mandag Morgen. En deling, begge medier er styrket af – fortsat med Jakob som ansvarshavende.

En chefredaktør skal være kritisk, uvildig, neutral – og rummelig.

Det er en udsat post at være chefredaktør – ikke mindst på det politiske område, hvor interesserne er så store, og der er så mange professionelle kommunikationsfolk, som presser på. Den første tid gjorde han sig sårbar ved at skrive Politiken’ske tweets, som om han stadig var lederskribent – men i dag skjuler han egne, mulige sympatier godt. Det er historien, der tæller. Hver gang.

Jakob er som menneske nysgerrig og rummelig. Dét præger hans redaktionelle valg og stil, hvilket klæder både ham og os. Han kan være socialt indigneret udadtil og samtidig indadtil være utålmodig efter mere effektivitet, indtjening og vækst. Som bekendt ingen modsætning på en god dag.

En chefredaktør skal være en dygtig journalist.

”Jakob er den bedste journalist, Altinget nogensinde har haft. En klassisk, journalistisk mester”, udbryder en af hans nærmeste kolleger. Han skriver blændende, er en rigtig rubrik-snedker, der også kan vride andres tekst igennem – og er ikke bleg for at gå solo, for eksempel på en artikelserie om Slagelse-sagen. Han går foran alle journalister, og får os til at yde det fagligt bedste.

Jakob forstår at adskille ”news & views”, altså nyhed og kommentar. Når han skriver en kommentar, er han aldrig skinger. At Altinget og Mandag Morgen fortsat anses for at være neutral – hverken at tendere til blå eller rød – har han et vigtigt medansvar for. 

Han kan om morgenen i Gården i vores hus ved Christiansborg interviewe PFAs direktør om, hvorvidt pensionsopsparerne er tjent med klimainvesteringer … for senere på dagen at interviewe landsholdets træner en hel time – ikke om Jakobs store lidenskab fodbold, men om verdensmålene. Også det nørdede kan han lide som vært på timevis af podcasts med en sagkyndig højesteretsdommer om historiens rigsrets-sager.

En chefredaktør skal mestre skreven, vist og talt journalistik.

Engang arbejdede redaktører med enten det skrevne eller talte ord, men den sondring giver digitalt ikke længere mening. Som noget usædvanligt er Jakob cirka lige god på skrift, på skærmen og i ørerne. Han har pennen, stilen og stemmen.

Jakob Nielsen sluger bøger – naturligvis politiske biografier, som han på en studs anmelder, men også skæve titler; senest fandt han antikvarisk bogen om sangerinden Grethe Ingmanns skæbne. ”Man skriver bedre, når man læser”, fastslår han.

En chefredaktør skal fylde noget og være udadvendt.

Egentlig virker Jakob seriøs, næsten lidt revisoragtig. Nå ja, han kommer faktisk fra et revisorhjem i den pæne, konservative del af Vestegnen. Han er ikke indladende og likeable – måske derfor gik der seksten år, fra han som kun 29-årig blev politisk redaktør på Borgen, til han blev chefredaktør efter endelig at have forladt Rådhuspladsen.

Jakob smiler sjældent – det siges, at han kun rigtigt griner, når Brøndby scorer. Han er meget privat og værner om sit familieliv – men Instagram efterlader visuelle spor af en aktiv familie præget af sammenhold, rejser og oplevelser. Badning til solopgang eller løbeture rundt om ”Det Røde Hav” på Vestre Kirkegård. Så stopper han op og hilser på trommeslageren Ed Thigpen, der boede i samme gade på det mest hippe Vesterbro. Hans personlige og professionelle parløb med hustruen Charlotte Harder følges med respekt – hvem ville ikke gerne være barn i den familie?

Men trods den private diskretion er Jakob langtfra introvert. Han kan lide at gå på scenen i en fyldt gård i Ny Kongensgade foran kameraer eller kaste sig ud i Folkemødet med hatten på skrå. Han repræsenterer os gerne i direkte tv på skæve tidspunkter. Det være sig i Deadline, Presselogen eller ved træf ude i byen.

Jakob er ikke bare vores chefredaktør men i høj grad jeres. Kildernes, abonnenternes – ja snart sagt samfundets. Tv-optrædender er ved at gøre ham kendt i en bredere kreds. Dét klæder førstemanden på enhver redaktion.

Selvtilliden er blevet større år for år. Han kan ligefrem finde på, lidt usædvanligt, at indlede en kommentar med ordet ”jeg”. Men misforstå ikke: Jakob Nielsen fylder hverken for meget eller for lidt. Dét er noget af en kunst.

En chefredaktør skal forstå organisationen.

Da Jakob efter mange år forlod Politiken, var det en omvæltning at komme fra ét, stort medie til utallige små nicher med mange solide håndværkere men få stjerner, som han selv bemærkede, da han var trådt ind af døren. 

Men han kom hurtigt til at forstå, at decentral ledelse og frihed under ansvar for hver fagredaktør giver mest fremdrift. Vi spiller hollandsk total-fodbold, hvor alle gerne skal kunne det meste. Jakob vil på redaktionens vegne også gerne det hele, men der er trods alt også andre i chefgruppen med særlige kompetencer inden for ledelse, finans, vækst, innovation og systemeksport.

Han vil gerne både skrive mere på Altinget.dk og bistå med vores internationale ekspansion. ”Hvornår skal jeg få tid at skrive”, kan han frustreret udbryde – afgjort ikke som den eneste redaktør i verden. Alle under ham det. Som et folketingsmedlem bestemmer Jakob helt selv over sin dag og sin arbejdstid – vi siger til ham, han skal prioritere sin tid, hvor han gør størst gavn, og det er heldigvis sammenfaldende med det, han er ansat til og mestrer. 

Summa summarum: Derfor blev det til flest point på servietterne den aften i køkkenet.

Jakob får jobtilbud. Det er kun fint, at vores medarbejdere gør det – ellers er der noget galt. ”Men jeg er glad, hvor jeg er, og I lønner godt,” siger Jakob. Men han gør det også med tiden lettere at erstatte sig selv, skulle dagen komme. Han har udviklet sin stilling, så den i dag er blandt danske mediers mest attraktive.

Men hør nu: Der er masser af udfordringer til den ambitiøse journalistmester sammen med os i fremtiden. Vi har fået flere priser for koncept, innovation og design, men vi mangler lige den pris for et journalistisk scoop. Det kan Jakob levere, når scoringschancen byder sig. Vi har ressourcerne. 

Vi siger dig tak, Jakob, for at have løftet vores dejlige arbejdsplads og abonnent-kreds med endnu mere uvildig journalistik, anseelse og udbredelse, og vi regner alle med mange flere år med dig som journalistisk kaptajn.