Læren fra Lobby-gate
Intrigerne i selv den mest forbitrede folketingsgruppe er den rene søndagsskole sammenlignet med den politiske giftighed, der gennem årene har omgærdet prygelknaben DSB.
Hegelund & Mose
Forfattere og rådgivere
Af Susanne Hegelund & Peter Mose
Rådgivere og forfattere
”Han har formentlig ikke ministerpotentiale. Han mangler arbejdsevnen og brutaliteten.” Waterfront-lobbyisternes psykologiske profil af Magnus Heunicke til kunden DSB ligger formentlig stadig i trafikministerens baghoved. Frydefuldt må det derfor have været for Heunicke at udvise en smule brutalitet i fuld offentlighed og pr. twitter at dekretere gratis togkørsel, da DSB’s rejsekort ikke virkede.
Imens forsøger DSB at genoprette den politiske troværdighed, som blev sat over styr, da det kom frem, at den tidligere DSB-ledelse havde brugt et suspekt cigarkassesystem til at have Waterfront-lobbyister rendende rundt på Christiansborg bag lukkede døre – i stedet for selv at gøre tingene og gøre det i fuld åbenhed.
DSB har lært af sagen: Ledelsen forsøger fremover at holde sig på dydens smalle lobbysti over for transportministeren og Folketingets partier. Administrerende direktør Jesper Lok og bestyrelsesformand Peter Schütze vil selv møde op i Folketinget – uden stråmænd. Samtidig kan de støtte sig til deres kommunikationsdirektør, der har et politisk netværk – en væsentlig forskel fra tidligere.
Politikerne vil uanset parti angiveligt modtage enslydende informationer fra DSB-toppen; en venstremand får altså samme historie som en socialdemokrat. Det er en mere renskuret og transparent form for lobbyisme. Sandheden – som DSB ser den – skal frem til alle, og kommer der et direkte spørgsmål til DSB fra en ordfører, vil også ministeren blive orienteret om svaret, så eventuel mistanke om illoyalitet undgås.
Lærer af DR
Dermed betræder DSB en vej, der minder om Danmarks Radios måde at orientere beslutningstagerne på. DR lagde med Michael Christiansen som bestyrelsesformand for tre-fire år siden taktikken om for at øge den politiske troværdighed. Også i DR er det bestyrelsesformanden og generaldirektøren, der udgør det politiske tandempar.
Der er ikke i sig selv noget ulovligt i, at et halvoffentligt selskab med egen bestyrelse – og dermed armslængde til ministeren – bedriver lobbyisme. Grænsen for den form for foretagsomhed går ved en statslig styrelse: Hvis Naturstyrelsens embedsmænd begyndte at lege lobbyister over for Finansministeriet – uden om miljøministeren – for at skaffe flere penge på finansloven, ville centraladministrationen bryde sammen.
Siden Waterfront-skandalen har Jesper Lok og Peter Schütze, der begge har en fortid i det private erhvervsliv, forsøgt at få DSB tilbage på sporet – og rydde op i ”den syge kultur,” som Schütze sagde på et pressemøde for snart et år siden.
Dels handler det om at nå målene i spareplanen ”et sundt DSB”, dels sørge for, at togene kører og ankommer til tiden. Men først og fremmest har de to topfigurer skullet lære, at de ikke som i erhvervslivet har ejere, der elsker dem, tværtimod: Intrigerne i selv den mest forbitrede folketingsgruppe er den rene søndagsskole sammenlignet med den politiske giftighed, der gennem årene har omgærdet prygelknaben DSB.
Det forklarer også, men frikender ikke, at DSB's tidligere ledelse ad bagveje hyrede et eksternt bureau til at være bindeled til en række trafikordførere. Det kan være sket, fordi direktionen ikke følte sig tryg ved at overlade DSB's skæbne til den siddende minister. Og fordi dialogen opfyldte et behov hos en række folketingspolitikere for at få direkte viden om situationen i DSB uden om ministeriet. Baggrunden var, at VK-regeringen forsøgte at blande sig i stort set alle detaljer og at udstikke et mødeforbud for DSB på Christiansborg, hvad kammeradvokaten senere har slået fast ikke havde nogen juridisk gang på banelegemet.
Sparring om samfundet
På et afgørende punkt har Jesper Lok sat sig igennem efter Lobbygate, også selvom det givet vil få de politiske øjenbryn til at rejse sig hos nogle trafikordførere: Lok har hyret den eksterne rådgiver Svend Gunbak på en treårig kontrakt til at sparre med direktionen – under overskriften ”samfundsrådgivning”.
Kontrakten med Gunbak var allerede undervejs, da skandalen med Waterfront brød løs. Nu bliver samarbejdet genoptaget. DSB afviser pure, at Gunbak skal bruges som reservelobbyist. Der er alene tale om sparring: Hvordan ser man på DSB udefra, så direktionen undgår det tunnelsyn, som kan ramme alle organisationer. Honorar? Den oprindelige kontrakt med Gunbak sagde 80.000 kroner om måneden. Den nye er angiveligt ”noget mindre”.
Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også hegelundmose.dk.