Mærsk udvider topledelsen med ni nye medlemmer
Med en ny organisationsstruktur udvider Mærsk topledelsen med ni medlemmer fra 1. februar. Det er den nye administrerende direktør Vincent Clercs første store aftryk på organisationen.
Lasse Sjøbeck Jørgensen
Debatredaktør1. januar tiltrådte Vincent Clerc som Mærsks nye administrerende direktør, og allerede nu har han sat sit første store aftryk på logistikgiganten. Med en ny organisationsstruktur udvider Mærsk nemlig topledelsen fra syv til 16 medlemmer.
Det skriver Mærsk i en pressemeddelelse.
”Vi står overfor udfordrende globale økonomiske udsigter, et marked det bløder op og kunder, der samtidig ønsker at forbedre deres forsyningskæder markant for at gøre dem mere modstandsdygtige og agile. Det skaber et presserende behov og unikke muligheder,” siger Vincent Clerc i pressemeddelelsen.
Derfor vil Mærsk intensivere sit fokus på omkostninger og servicekvalitet samt sætte kunden yderligere i centrum og beslutningskraft i frontlinjen. Det skal den nye ledelsesstruktur hjælpe med, forklarer Vincent Clerc i pressemeddelslen.
Den nye ledelse er struktureret omkring 15 roller og ansvarsområder med Vincent Clerc i spidsen som administrerende direktør. Han overtog posten 1. januar fra Søren Skou, der dermed også er udtrådt af ledelsen.
Alle resterende medlemmer at den nuværende ledelse fortsætter og bliver suppleret af følgende nye medlemmer af topledelsen:
- Aymeric Chandavoine, President, Europe Region
- Ditlev Blicher, President, Asia Pacific Region
- Johan Sigsgaard, Chief Product Officer - Ocean
- Karsten Kildahl, Chief Commercial Officer & Latin America, Africa, and West – Central Asia
- Katharina Pöhlmann, Head of Strategy
- Keith Svendsen, Chief Executive Officer for APM Terminals
- Narin Phol, President, North America Region
- Rabab Boulos, Chief Infrastructure Officer
- Rotem Hershko, Chief Product Officer – Logistics & Services
- Silvia Ding, Head of Transformation
Den nuværende ledelse består af:
- Vincent Clerc, Chief Executive Officer
- Henriette Hallberg Thygesen, Chief Delivery Officer
- Patrick Jany, Chief Financial Officer
- Navneet Kapoor, Chief Technology & Information Officer
- Caroline Pontoppidan, Chief Corporate Affairs Officer & General Counsel
- Susana Elvira Meire, Chief People Officer