Nyt udspil fra Kommissionen: Sådan skal EU blive uafhængig af russisk gas

EU-Kommissionen vil skrue op for målet om energieffektivitet, finde nye leverandører af gas, kul og olie og sætte skub i opsætningen af solceller og vindmøller.

Der er nogle af de tiltag, som skal gøre EU uafhængig af russisk energiimport "før 2030," skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

Ligesom vi så det herhjemme med 'Danmark kan mere II', skal energitransitionen tjene to formål: Den skal svække Putins indtjening og dermed evne til at føre krig samt tackle klimakrisen.

Overordnet set lægger Kommissionen op til tre strategier, som skal reducere EU's afhængighed af russisk energi: Energibesparelser, nye gaspartnerskaber og omstilling til grøn energi.

Forslagene kan sammenfattes og opdeles i løsninger på kort sigt og løsninger på mellemlang sigt, som skal være gennemført inden 2027.

Få overblikket her. 

Løsninger på kort sigt:

• Fælles indkøb af olie, gas og brint via EU’s energiplatform for alle medlemsstater samt Ukraine, Moldova, Georgien og det vestlige Balkan.
• Nye energipartnerskaber med stabile leverandører, inklusiv fremtidigt samarbejde om vedvarende energi.
• Hurtig udrulning af sol- og vindenergiprojekter kombineret med vedvarende brintudrulning, som skal spare 50 milliarder kubikmeter gas.
• Øge produktionen af biometan, som skal spare 17 milliarder kubikmeter gas.
• Godkende de første EU-projekter om brint til sommer.
• En EU-energibesparelseskommunikation som kommer med anbefalinger til, hvordan borgere og virksomheder kan spare omkring 13 milliarder kubikmeter i gasimport.
• Fylde gasbeholdningen til 80 procent inden 1. november 2022.
• EU-koordination af planer om reduktion af gasefterspørgsel i tilfælde af akut energikrise.

Løsninger, som skal gennemføres inden 2027:

• Nye nationale EU-planer under den modificerede Genopretningsplan, som skal understøtte investeringer og reformer for 300 millioner euro.
• Booste den industrielle dekarbonisering med projekter for 3 milliarder euro gennem EU’s innovationsfond.
• Ny lovgivning og anbefalinger for hurtigere godkendelse af vedvarende energiprojekter.
• Investeringer i et integreret og tilpasset infrastruktursnetværk for gas og strøm.
• Flere energibesparelser ved at øge EU-målet om energieffektivitet fra 9 procent til 13 procent i 2030.
• Øge EU’s mål om vedvarende energi i 2030 fra 40 procent til 45 procent.
• Nye EU-forslag, som skal sikre at industrien har adgang til kritiske råmaterialer.
• Mere regulering, som skal sørge for at øge energieffektiviteten i transportsektoren.
• En hydrogenaccelerator som inden 2025 skal bygge, hvad der svarer til 17,5 GW af elektrolysatorer, som skal kunne producere 10 millioner ton genanvendeligt hydrogen.
• En moderne lovgivningsmæssig ramme for hydrogen.

Læs hele udspillet her.