Parlament vil begrænse lastbilers CO2-udledning
FLERTAL: Europa-Parlamentet vedtog onsdag krav om, at hver femte lastbil skal være lavemissions-køretøjer i 2030, og at producenter skal reducere udledning fra nye lastbiler med over en tredjedel.
Kim Rosenkilde
RedaktørEuropa-Parlamentet gav klimaambitionen et nøk opad, da et flertal onsdag fastlagde en samlet holdning til nye udledningskrav for lastbiler.
Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at producenterne af de tunge køretøjer skulle sikre, at nye køretøjer i gennemsnit udleder 15 procent mindre CO2 i 2025 og 30 procent mindre i 2030 end niveauet i 2019.
Det skærpede Europa-Parlamentet til henholdsvis 20 og 35 procent. Samtidig stiller Europa-Parlamentet krav om, at hver femte producerede lastbil i 2030 er et lavemissionskøretøj. Et lavemissionskøretøj er i denne sammenhæng et, der udleder halvt så meget som niveauet i 2019.