Regeringen fastsætter godsstrategi til april
Kasper Pihl Møller
JournalistTransport- og Energiministeriet har nu fastlagt at komme med en redegørelse for en godstransportstrategi til april.
Regeringens godstransportudspil vækker glæde hos Danske Havne, der i lang tid har efterspurgt en mere sammentænkt godstransportstrategi:
"Det er glædeligt, at der nu er lavet en dato for en godstransportstrategi. Det vil sikre, at når man laver et initiativ for en transportform, for eksempel flytransport, så ved man, hvad der sker for de øvrige transportformer. Eller hvis man for eksempel ændrer broafgifterne, så ved man, hvad det betyder for søtransport. I dag er det hver transportform for sig, så det er virkelig noget, som har været efterspurgt," udtaler Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i brancheorganisationen Danske Havne.