S-borgmestre: Det er tid til, at vi investerer i grønnere og hurtigere færger
Transportministeriet er i færd med at udforme udbuddene for de næste 10 års færgedrift. Vi skal sætte penge af til et tilskud, der kan erstatte diesel-færgerne med elektriske færger, der sejler hurtigere og hyppigere, skriver Erik Lauritzen og Hans Stavnager.
Erik Lauritzen
Borgmester (S), Sønderborg KommuneHans Stavnsager
Borgmester (S), Faaborg-Midtfyn KommuneSom borgmestre ved vi om nogen, at pengene skal passe, og at det kan være nødvendigt med besparelser.
Men nogle gange kan man spare sig fattig. Og det er, hvad vi frygter, at man er på vej til at gøre med færgeforbindelsen mellem Bøjden og Fynshav, der forbinder Sydfyn og Als i det sydlige Lillebælt.
Lige nu er Transportministeriet ved at skrive på udbudsmaterialet for de kommende 10 års drift af færgeruten, og vi både håber og forventer, at ministeriet vil stille krav om at gøre forbindelsen grøn – og meget gerne CO2-neutral.
Men vi frygter, at man ikke vil give det fornødne driftstilskud, der kan sikre en færgeforbindelse, som også er hurtigere og hyppigere end i dag, selvom flere og hurtigere afgange vil være en formidabel investering for samfundet.
Elektriske færger hvert 45. minut
En COWI-analyse fra 2020 viser, at man kan få et samfundsøkonomisk afkast på astronomiske 16 procent, hvis man skrotter de gamle dieselfærger, der det meste af året kun sejler hver anden time mellem klokken 7 og 19 og i stedet indsætter nye, elektriske færger, der sejler hvert 45. minut fra klokken 5 til 23 – og endda har en kortere overfartstid.
Meget få infrastrukturinvesteringer er i nærheden af at give så stort et samfundsøkonomisk afkast.
Med en formentlig meget overkommelig merinvestering kan vi få en færgeforbindelse mellem Bøjden og Fynshav, som bidrager til den grønne omstilling, som sejler hurtigere og hyppigere end i dag, og som vil give en stor samfundsøkonomisk gevinst
Erik Lauritzen (S) og Hans Stavnsager (S)
Borgmestre hhv. i Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune
Udover at bidrage markant til den grønne omstilling og de klimamål, Folketinget har fastsat, vil en opgradering af Bøjden-Fynshav også have positive effekter lokalt.
Der i dag kun cirka 100 personer, der pendler mellem Als og Fyn. Der er de facto ingen sammenhæng mellem arbejdsmarkedet på Als og i Sønderjylland på den ene side og Sydfyn på den anden, selvom afstanden i fugleflugt kun er godt ti kilometer. Men det betyder også, at der er et enormt potentiale i at binde landsdelene bedre sammen.
Et potentiale, som et meget stort flertal i Folketinget også har set, da de med Infrastrukturplan 2035 har afsat 20 millioner kroner til en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn.
Uanset hvad forundersøgelsen viser, går der mange år, før Fyn bliver landfast med Als. Men en opgradering af Bøjden-Fynshav-ruten er et oplagt første skridt på vejen mod en tættere integration mellem Fyn og Sønderjylland.
Samtidig vil færgeruten blive endnu mere relevant for resten af Danmark. Hvem tør planlægge en tur fra København til Sønderborg eller Flensborg og forlade sig på en færge, hvor man risikerer at skulle vente to timer i Bøjden, hvis man lige akkurat misser færgen?
En win-win-investering
Endelig skal man ikke underkende langtidseffekten af at spare nogle kroner her og nu. Det udbud, man er i færd med at lave, binder i en tiårig periode. Det vil sige, at man i et årti hverken høster trafikale eller lokale effekter, hvis man vælger den nemme løsning her og nu for at spare på den korte bane.
Og værre endnu. Man sætter en ærgerlig præcedens. I år er det Bøjden-Fynshav, men hvad med de andre færgeruter, der skal i udbud? Skal vi også her tilsidesætte et stort afkast og lokale gevinster for en kortvarig besparelse?
Vores svar er nej.
Med en formentlig meget overkommelig merinvestering kan vi få en færgeforbindelse mellem Bøjden og Fynshav, som bidrager til den grønne omstilling, som sejler hurtigere og hyppigere end i dag, og som vil give en stor samfundsøkonomisk gevinst. Og dermed også være en løftestang for den lokale og regionale udvikling i en del af landet, som nogle vil kalde udkant.
Vi håber, at vi ikke er de eneste, der ser det som en win-win-investering.