Så langt er vi fra at nå 2030-mål: Få overblik over ny klimafremskrivning
Danmark vil være 13 procentpoint fra vores klimamål i 2030, og det er særligt fødevare- og transportsektoren, der sakker bagud. Sådan lyder konklusionerne i Energistyrelsens klimafremskrivning, der vurderer den nuværende klimapolitik.
Andreas Esbjørnsen
RedaktionsassistentDer et stykke vej endnu, hvis Danmark skal nå 2030-målsætningen om at sænke vores udledning af drivhusgasser med 70 procent.
Det er hovedkonklusionen i en ny klimafremskrivning, som Energistyrelsen har offentliggjort torsdag.
Med den nuværende klimapolitik vil Danmark have nedbragt drivhusgasserne med 47 procent i 2025 og 57 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Klimafremskrivningen er en årlig redegørelse af Danmarks udledninger
Klimastatus og –fremskrivning 2022 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2020, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
Frozen policy
”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2022 eller som følger af bindende aftaler. Fastfrysningen gælder alene den danske klima- og energipolitik og betyder ikke, at udviklingen generelt forudsættes at gå i stå. Fx er den økonomiske vækst og befolkningsudviklingen ikke underlagt fastfrysningen.
Teknisk værktøj
Klimafremskrivningen tjener dermed bl.a. til at undersøge, i hvilket omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og –forpligtelser vil blive opfyldt inden for rammerne af gældende regulering. Klimafremskrivningen kan således anvendes som teknisk reference ved planlægning og konsekvensvurdering af nye tiltag på klima- og energiområdet
Ser man på de forskellige sektorer, er det særligt i fødevare- og transportindustrien, at der er udfordringer. Som det ser ud lige nu, vil de nemlig stå for 75 procent af de samlede nettoudledninger i 2030.
Udledninger fordelt på sektorer
Blandt de forskellige sektorer har der været store forskydninger siden 1990.
For eksempel har el- og fjernvarmesektoren historisk stået for mellem 30 og 40 procent af de samlede danske udledninger. Men i 2020 stod de for ni procent, og med den nye klimafremskrivning forventes de at stå for under én procent i 2030.
Omvendt ser det ud med udledningerne fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri. De er gået fra at stå for omkring 25 procent af udledningerne i 1990 til en forventet andel på 45 procent i 2030.
Udledninger fordelt på udledningstyper
Ser man på typen af udledninger, skelner Energistyrelsen mellem energirelaterede og ikke-energirelaterede udledninger.
Frem til 2015 har de samlede energirelaterede udledninger på tværs af sektorer typisk udgjort mellem 70 og 75 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.
Det forventes imidlertid at være faldet til omkring 50 procent i 2030 og yderligere 45 procent i 2035.
De ikke-energirelaterede udledningstyper dækker over procesudledninger fra industrien og landbruget, mens også LULUCF-udledninger fra skov- og landbrugsarealer samt affaldsrelaterede udledninger tæller med.
Her forventes det, at udledningerne fra landbrugsprocesserne og landbrugsarealerne tilsammen vil udgøre 80 procent af de ikke-energirelaterede udledninger i 2025, og dette forventes også at være tilfældet i 2030 og 2035.