Sådan vandt EU-Kommissionens dronning Europas falske valgkamp
Ursula von der Leyen står efter europaparlamentsvalget til fem år mere som EU-kommissionsformand. Men koblingen mellem de to ting er stadig en flydende størrelse.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Uden skyggen af ironi i stemmen stillede Ursula von der Leyen sig søndag op foran sine partikammerater i den europæiske konservative partisammenslutning EPP og erklærede:
”Vi vandt EU-valget, mine venner.”
Siden marts har den siddende EU-kommissionsformand ført en intensiv valgkamp over hele Europa for at få fem år mere i sit job. Hun har klappet babyer, været på virksomhedsbesøg og stået på debatscener i intens ordkrig med blandt andre DF’s Anders Vistisen, der forlangte hende fyret.