Topchef i PostNord Danmark stopper på posten
Den administrerende direktør i PostNord Danmark forlader posten efter syv år som topchef. Han fratræder også på posten som viceadministrerende direktør i hele PostNord-koncernen.
Jonas Wiinblad Overgaard
JournalistAdministrerende direktør for PostNord Danmark, Peter Kjær Jensen, stopper på posten.
Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.
"Jeg er meget stolt af det, vi har opnået sammen i de seneste år, på trods af den modvind vi til tider har haft," siger Peter Kjær Jensen.
Peter Kjær Jensen har stået i spidsen for logistikvirksomheden siden 2016.
PostNord Danmark er et datterselskab i PostNord-koncernen, der ejes af den danske og svenske stat.
Han forlader også stillingen som viceadministrerende direktør for hele PostNord.
"Han har arbejdet i PostNord i en vigtig og udfordrende periode i virksomhedens historie og har haft en positiv og varig indflydelse med sit utrættelige fokus på at transformere virksomheden og image samt etablere en stærk præstationskultur," siger koncernchef i PostNord, Annemarie Gardshol.
Det bliver nuværende finansdirektør i PostNord Danmark, Nikolaj Grundtvig, som starter som konstitueret chef.
Peter Kjær Jensen bliver i selskabet indtil i marts 2024, ifølge pressemeddelelsen.