Debat

Borgmester og lærerforening: Folkeskolen skal have flere penge, hvis den skal være forældrenes førstevalg

Opgøret med folkeskolereformen er den rette vej, men hvis folkeskolen skal være forældres førstevalg, skal der flere penge på bordet, skriver Merete Svalgaard Knuhtsen og Benedikte Kiær. 

Den nedadgående spiral er allerede i gang. Og den udvikling skal bremses. Derfor skal folkeskolen tildeles flere ressourcer, skriver Merete Svalgaard Knuhtsen og Benedikte Kiær. 
Den nedadgående spiral er allerede i gang. Og den udvikling skal bremses. Derfor skal folkeskolen tildeles flere ressourcer, skriver Merete Svalgaard Knuhtsen og Benedikte Kiær. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Benedikte Kiær
Merete Svalgaard Knuhtsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Elastikken er ved at sprænge. Sådan lyder kampagnen fra Kommunernes Landsforening op til økonomiforhandlingerne med regeringen.

De seneste år har udgiftsvæksten på de specialiserede områder udhulet almenområdet. Og det ser ud til at fortsætte og fortsætte i sådan grad, at den såkaldte elastik er tæt på at sprænge.

Vi vil her pege på folkeskoleområdet, hvor udhulningen har betydet, at der er færre ressourcer til at sikre en folkeskole, der kan rumme flere børn. Ja, eller bare rumme de børn, der går i skole i dag på en god måde.

På den måde er den nedadgående spiral allerede i gang. Og den udvikling skal bremses. Derfor slår vi nu et slag for, at vi går sammen om folkeskolen for børnenes skyld. Der er vitterligt brug for, at vi voksne tager ansvar.

Resultatet af folkeskolereformen

Lad os lige en gang for alle slå fast: Vi peger ikke på dem, som har et særligt behov. Nej, vi peger derimod på, at systemet har fejlet.

Reformen tilbage fra 2014 med længere skoledage, inklusion på papiret, akademisering, detailstyring og et hav af mål, har på ingen måde virket efter hensigten.

Flere forældre fravælger den danske folkeskole til deres børn, og rekordmange folkeskoleelever går i et specialtilbud.

Merete Svalgaard Knuhtsen & Benedikte Kiær

Regeringen og Folketinget ville så gerne, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, som de kan – og dermed at alle elever uanset social baggrund skulle løftes fagligt.

Der var nærmest en holdning om, at lange skoledage var det bedste, der kunne ske for børn fra udsatte familier – for så skulle de være mindre i hjemmet. Med reformen har fulgt en uhørt detailstyring og lean-tankegang, hvor vi kom helt op på 3.170 færdigheds- og vidensmål samt fasemål for eleverne.

Resultatet står vi med i dag: Flere forældre fravælger den danske folkeskole til deres børn, og rekord mange folkeskoleelever går i et specialtilbud.

Selvfølgelig skal de børn, der har brug for hjælp, have hjælp. Men den udvikling, der sker i disse år, er hverken god for børnene eller folkeskolen som helhed. Og ønsket fra 2014 om dygtigere afgangselever er også udeblevet.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke består dansk og matematik, er steget.

Læs også

I sommeren 2023 var det 11,5 procent af eleverne, der ikke bestod. Eller knap 3 procentpoint højere end årene inden. Samtidig oplever vi en en social slagside, da flere elever fra socialt udsatte områder ikke består.

Skolernes økonomi

På den måde er elastikken allerede sprunget, og der er behov for at kaste masser af omsorg efter vores danske folkeskole.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har selv udtalt, at folkeskolen i dag er presset både ”økonomisk og pædagogisk” – og derfor har han indgået en skoleaftale med en lang række af Folketingets partier. Og det er en aftale, der peger i den rigtige retning med færre centralt formuleret mål og mere lokal frihed.

En særlig udfordring er skolernes økonomi, som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed i ministerens skoleaftale.

Merete Svalgaard Knuhtsen & Benedikte Kiær

Tak, siger vi – også for den gode kronik ministeren havde i Politiken forleden om vigtigheden af en folkeskole for alle. Gode skridt i den rigtige retning. Men vi kunne så godt tænke os, at man var endnu mere ambitiøs.

En særlig udfordring er skolernes økonomi, som ikke har fået den nødvendige opmærksomhed i ministerens skoleaftale.

I den nye aftale øges den samlede ramme for skolerne, men samtidig fjerner man nogle helt afgørende økonomiske hegnspæle om den almene undervisning.

Ministeren har selv indrømmet, at vil man alt det, aftalen lægger op til, er den økonomiske ramme knap en milliard for lille.

Så her er vores opfordring til Folketingets partier:

  • Sæt nu skolerne endnu mere fri – og hav for øje, at trivsel faktisk er afgørende for, om børn kan modtage læring.
  • Giv kommunerne bedre muligheder for at omstille folkeskolen, så den kan rumme flere børns forskelligheder. Skal folkeskolen kunne rumme flere børn, så handler det om flere ressourcer til den omstilling – og ikke mindst viden.
  • Skab en mere holdbar bund under skolernes økonomi, så de mange gode ambitioner om en fælles folkeskole kan gennemføres.
  • Styrk den almene undervisning, så vi kan stoppe den negative spiral, der sender flere og flere børn ud i specialtilbud.

Vi tror på den danske folkeskole. Og vi tror på, at vi godt kan få en mere rummelig folkeskole, hvor flere børn og medarbejdere trives – og en skole, hvor langt flere elever består dansk og matematik.

En skole, der er forældrenes førstevalg. Men det kræver samarbejde, tillid, frihed – og ikke mindst økonomi.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

Merete Svalgaard Knuhtsen

Formand for Helsingør-kredsen, Danmark Lærerforening
Lærer, N. Zahles Seminarium

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024