Den øverste del af strafferammen for voldtægt er nærmest fiktiv

En tiendedel af strafmaksimum
Ser man på de tre paragrafer for vold: 244 for ”simpel vold”, 245 for ”vold af særlig, rå, brutal og farlig karakter”, og 246, der dækker invaliderende vold og dødsvold, ser man et lignende mønster.

Ved paragraf 244 med en strafferamme på 36 måneder var den gennemsnitlige straf i 2023 på 3,6 måneder, altså en tiendedel af strafmaksimum.

For paragraf 245 – vold af særlig farlig karakter – var straffen i snit på 8,2 måneder, selvom strafferammen her går op til 72 måneder, en niendedel af strafmaksimum.

Kun under den hårdeste paragraf, 246, falder der jævnligt hårde straffe. Her var gennemsnitsstraffen i 2023 72,8 måneder med en strafferamme på 120 måneder (ti år). Men det er kun en meget lille del af voldssagerne, der dømmes efter den hårdeste paragraf, så den gennemsnitlige straf for vold ligger stadig lavt.

Strid om ansvaret
Flere folketingspolitikere har igennem årene kritiseret domstolene for ikke at udnytte strafferammerne. En af de hårdeste kritikere har været Peter Skaarup (DD), der i mange år var formand for Folketingets Retsudvalg. Skaarup er stadig alt andet end tilfreds:

"Det er grotesk, at man stort set ikke anvender den øverste del af strafferammen i sager om voldtægt. Voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, men alligevel gives der den ene lave straf efter den anden. Det er dybt krænkende for retsbevidstheden og må have en ende," siger Skaarup.

Men ifølge Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har politikerne kun sig selv at takke:

"Politikerne får de straffe, de har bedt om. Da politikerne ønskede straffen for voldtægt skærpet med et år, fik de det. Og hvis et flertal i Folketinget ved deres seneste skærpelse af straffen for vold havde skrevet i lovens bemærkninger, at man ønskede en fordobling af den udmålte straf, så man havde man fået det. Men det gjorde man ikke. Man skrev, at straffen skulle forøges med en tredjedel. Og så fik man det,” siger Mikael Sjöberg.

Området har fået politisk fornyet interesse, fordi SVM-regeringen barsler med en strafferetsreform, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) netop lægger op til hårdere straffe for grov vold og voldtægt.    

Det er endnu uvist, om justitsministeren vil gribe sagen anderledes an end sine forgængere.