Lektor om naturvidenskab i gymnasiet: Det er svært at se logikken i de varslede nedskæringer

Som lærer i fysik, matematik og astronomi er jeg overbevist om, at elever på de "hårde" naturvidenskabelige studieretninger er dem, som bedst rustes til at fortsætte videre på ingeniør og de naturvidenskabelige universitetsuddannelser.

Vi har også her de bedste forudsætninger for at få de dygtigste studenter inden for det matematiske felt. Det er her vi uddanner nogle af landets skarpeste elever.

Ekstra nedskæringer i vente

Undervisningsministeriets statistikbank giver mulighed for at kigge ind i elevernes valg op til sidste skoleår, da tilgangen til de forskellige studieretninger registreres.

Selv store gymnasier må nøjes med at oprette mindre hold eller delte studieretninger.

Mikkel Rønne
Forperson, Matematiklærerforeningen

Tilgangen er ikke det samme som antallet af studenter, så tallene skal ses med det forbehold.

Her ses et klart fald i tilgangen til de fleste naturvidenskabelige retninger. Med udgangspunkt i 2017/18 er der på det almene gymnasium tale om et fald på cirka 30 procent frem til nu for bioteknologi og linjen med matematik, fysik og kemi.

På htx ses noget tilsvarende. Kemistudieretningerne er faldet endnu mere. Man kunne jo have håbet på en Morten Meldal-effekt, hvor den danske nobelpris i kemi 2022 ville ændre på noget, men det ser ikke sådan ud.

På htx er antallet af elever fra 2023 til 2024 faldet med cirka ti procent ifølge ministeriets tal. Til gengæld er antallet af elever på hhx steget markant. Igen ser vi her en tendens til et fravalg af naturvidenskab.

De "hårde" naturvidenskabelige fag er på vej til at blive en mindre og mindre del af det gymnasiale uddannelsesbillede.

Selv store gymnasier må nøjes med at oprette mindre hold eller delte studieretninger. Her er der ingen stordriftsfordele.

Med regeringens nye finanslovsforslag, hvor ekstra nedskæringer påføres store gymnasier, kunne man frygte, at mindre hold og studieretninger står for skud, når rektorerne skal spare.

Hovedløst at spare

Alle naturvidenskabelige studieretninger har udgifter til eksperimentelt udstyr.

Det er derfor bekymrende, at regeringen også ønsker at fjerne det ekstra tilskud til de naturvidenskabelige A-niveaufag.

Tilskuddet fungerer netop som incitament til at oprette små hold. Og ligesom man taler om, at erhvervsuddannelserne har brug for tidssvarende computerstyrede drejebænke, så har de eksperimentelle naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser også behov for moderne udstyr, hvad enten det handler om at arbejde med DNA eller kvanteteknologi.

Moderne udstyr giver både lærere og elever lyst til at arbejde videre og dybere med faget.

Det er svært at se logikken i de varslede nedskæringer.

Mikkel Rønne
Forperson, Matematiklærerforeningen

Det er klart, at de unges fravalg af de "hårde" naturvidenskabelige fag kan ligge i mange ting.

Det handler måske om nogle generelle kulturelle strømninger. Det kan være, at elever fra grundskolen er mere trygge ved engelsk og samfundsfag, og at de er utrygge ved fag, der anvender meget matematik.

Der florerer måske rygter om, at det er nemmere at få et godt snit ved at vælge noget andet end de "hårde" naturvidenskabelige fag.

Herudover virker det heller ikke som om, at grundforløbet på de almene gymnasier formår at øge interessen for naturvidenskab.

I dag står verden over for en klimakrise. og jeg er overbevist om, at denne krise kun kan løses, hvis vi formår at skabe nye teknologiske løsninger.

Hertil skal vi bruge masser af unge mennesker, der er interesserede i naturvidenskab og teknologi. Det er alle vel enige i, og derfor er det paradoksalt, at udviklingen på gymnasierne peger i modsat retning.

Med den skrøbelige situation, som er beskrevet her, virker det hovedløst at spare på området, og det er svært at se logikken i de varslede nedskæringer.