Rektor: Regeringen har valgt, at vi skal have færre studenter med naturvidenskab på A-niveau

Fjerner man penge, fjerner man incitamentet. Økonomi for begyndere. 

Slut med økonomisk håndsrækning

På Egaa Gymnasium har vi altid prioriteret at kunne oprette flest mulige A-fag og meget gerne i naturvidenskabelige fag, og vi tilskynder eleverne til mere end de krævede niveauer.

Vi opretter bredt i studieretningerne og har held med at oprette både de fleste naturvidenskabelige studieretninger og også de musiske. Den øvelse kræver til tider lidt økonomisk velvilje fra ledelsens side. 

Det vil jeg gerne kunne blive ved med.

Men helt objektivt er netop de fag dyrere i laboratorier, i materialer og i de centralt aftalte fagtillæg, som selv samme finansministerium har indgået overenskomstaftale om. Dyrere end engelsk, samfundsfag og andre vigtige, men ikke lige så omkostningstunge fag. 

Det er den eksperimentelle praksis, der er dyr – og det er den, der vil blive mindre af. 

Martin Ingemann
Rektor på Egaa Gymnasium

Jeg vil fremover skulle overveje, om jeg har økonomi til at fortsat vil holde hånden under de pressede naturvidenskabelige fag og studieretninger, eller om jeg bliver nødt til at oprette endnu en studieretning med fag, som er billigere at afholde.

Før fik jeg en økonomisk håndsrækning til at oprette naturvidenskabelige fag på højeste niveau. Det gør jeg ikke med det nye forslag. 

Pak kitlerne væk og kolberne ind i skabet

Min ambition om at oprette A-fag i de resursekrævende fag er ikke mindre i dag, end den var i sidste uge. Men med det fremlagte forslag bliver mine økonomiske muligheder ringere: 

Ringere muligheder for at holde laboratorier og materialer tidssvarende. Ringere muligheder for at afprøve andre forsøg end de mest simple. Ringere muligheder for at oprette små A-niveau hold.

Det er jo som bekendt ikke sådan, at skolerne vader i elever med lyst til naturvidenskab på højeste niveau.

Alt det bliver sværere med det nylige forslag. Jeg kan selvfølgelig nøjes med at lade dem undervise i virtuelle laboratorier og læse om øvelser. Pakke kitlerne væk og kolberne ind i skabet.

Men det vil da være ærgerligt og måske heller ikke helt på linje med undervisningsministerens almindelige fokus på mere praksis i skolesystem. Og lad os være ærlige: Det er den eksperimentelle praksis, der er dyr – og det er den, der vil blive mindre af. 

Færre med gode STEM-kompetencer

Jeg er helt med på, at det selvfølgelig bør være sådan, at Kemi A, Biotek A, Fysik A og andre fag af samme slags udløser det samme tilskud på tværs af alle de gymnasiale retninger. Sådan har det ikke været, og sådan bør det selvfølgelig blive. 

Men helt at fjerne tilskuddet til de objektivt set dyrere fag i 'harmoniseringens navn' er da helt mærkværdigt.

Måske regeringen bare mener, at vi ikke længere har brug for STEM og for elever med naturvidenskab.

Martin Ingemann
Rektor på Egaa Gymnasium

Måske det var smartere at understøtte de samme fag andre steder også – så ville man faktisk få mere naturvidenskab og ikke mindre. 

Det bliver helt ude af takt, når man i øvrigt læser regeringens egen strategi for Life Science, hvor erhvervsministeren, sundhedsministeren, udenrigsministeren og uddannelses- og forskningsministeren i kor taler for gode rammevilkår, stærke uddannelsesmuligheder, fremtidsperspektiver og internationalt topniveau – og finansministeren og undervisningsministeren så efterfølgende rundbarberer samme fag på højt niveau i gymnasiet.  

Måske det er en fejl, måske det er manglende koordinering og opmærksomhed, men afgjort et enormt problem, hvis vi gerne vil have mere naturvidenskab og flere elever med gode STEM-kompetencer. 

Måske regeringen bare mener, at vi ikke længere har brug for STEM og for elever med naturvidenskab på A-niveau? 

Det gik jeg ellers og troede.