Kunstig intelligens tvinger os til at gentænke også de praktiske prøver

Dette kunne være at ændre en svendeprøveopgave fra "lav et bud på installering af LED-belysning i Tivoli" til "Tivoli har i år to millioner kroner til investering i energireducerende løsninger – design, analyser og forklar hvilke tekniske løsninger det vil være klogt at investere i".

På denne måde hører man efterfølgende lærlingen i, hvad der reelt var kundes behov, hvilke muligheder de havde overvejet, og hvorfor de valgte den pågældende løsning.

En anden måde at fremme innovationen på er at lade eleverne selv udarbejde en problemformulering, som skal godkendes af underviseren, før de går i gang med deres svendeprøve-projekt. Det gør vi allerede på elektrikeruddannelsen, men det er langt fra tilfældet på andre erhvervsuddannelser.

Ved at lade eleverne selv formulere et projekt, tvinger man dem til at tænke innovativt. Det vil sige, at de skal undersøge, analysere og idéudvikle med fokus på funktionalitet og kundebehov.

Det vil også afspejle den virkelighed de møder i virksomhederne, hvor kunderne ikke altid selv kan definere den tekniske løsning, men alene deres behov. Derfor er kreativitet, innovation og evnen til at designe tekniske løsninger en hel central kompetence i mange tekniske og håndværksmæssige fag.

Det er vigtigt, at lærerne er på niveau med eleverne, når det kommer til AI.

Tina Voldby

Samtidig er det essentielt, at undervisningen også følger med udviklingen, så eleverne er klædt på til det arbejdsmarked, hvor AI allerede, og i stigende grad, er en integreret del af.

Det er vigtigt, at eleverne lærer de AI værktøjer at kende, som flere og flere bruger i virksomhederne. For eksempel kan AI i elektrikerfaget bruges til at forudsige fejl i elektriske systemer og foreslå løsninger til fejlfinding. På VVS-energiområdet kan AI bruges til at optimere energiforbrug i bygninger ved at identificere ineffektive systemer og foreslå bæredygtige løsninger.

Ved at lade eleverne få erfaring med disse værktøjer i undervisningen kan de udvikle deres kompetencer og få praktisk erfaring med teknologier, som gør at de hurtigere og mere effektivt kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. De skal ikke bare være passive forbrugere af AI, men bruge AI som en vigtig sparringspartner.

Der findes også allerede gode eksempler fra det tekniske erhvervsliv, hvor vi ser flere og flere fuldt digitale virksomheder. I TEKNIQ Arbejdsgiverne har vi set, hvordan vores medlemmer bruger AI til at give tilbud på opgaver hurtigere og mere præcist, end hvad en medarbejder ville kunne.

Dette frigiver tid i virksomheden til andre opgaver og ressourcer, i og med at man ikke skal bruge lige så lang tid på kontoret, men kan komme ud og skabe værdi.

Uddannelsessektoren oplever i dag udfordringer med begrænsede ressourcer og manglende midler til at klæde eleverne på til det arbejdsmarked, de uddannes til. AI kan imidlertid være en løsning, der ikke kun gavner eleverne men også lærere og skolernes samlede undervisningsmiljø.

Ved at implementere AI i undervisningen kan skoler frigive værdifulde ressourcer til både bedre og mere effektiv læring. AI kan assistere lærerne ved at hjælpe dem med at finde materialer til undervisningen, løse problemer og give feedback til eleverne. AI kan bruges til at lave læreplaner og dermed frigive en masse tid til udvikling af undervisningen.

Samtidig vil AI kunne understøtte den differentierede undervisning, da undervisningsmateriale hurtigt kan individualiseres til eksempelvis lavere lixtal, oplæsning af materialet, svære opgaver til de allerdygtigste elever med videre. Det vil sikre højere kvalitet i undervisningen men formentlig også have en positiv effekt på elevernes trivsel og mindre frafald.

For skolerne er AI samtidig en fantastisk mulighed for at effektivisere administrationen, for eksempel ved at automatisere rutineopgaver, tilpasse uddannelsesordningerne hurtigere ved nye bekendtgørelser og lette kommunikationen med virksomheder og lærlinge. Mulighederne er uendelige.

Hvis AI skal implementeres i undervisningen og i nye prøveformer, så er det vigtigt, at vi sætter kraftigt ind på kompetenceudvikling af lærerne.

Det er ikke nok bare at sende lærerne på et kursus. De skal understøttes og måske endda måles på deres evner til at anvende AI. Derfor kræver det, at man giver dem tid til at lege med og afprøve AI-værktøjer, og derved få det ind under huden.

Det er vigtigt, at lærerne er på niveau med eleverne, når det kommer til AI, og det bliver en stor udfordring, da AI allerede for mange unge er en del af deres dagligdag.

Det er desuden vigtigt med et tæt samarbejde mellem skoler og erhvervsliv, så vi kan sikre, at de der uddannes, uddannes med de kompetencer virksomhederne efterspørger aktuelt og i fremtiden.

Derfor er det også nødvendigt – hvilket også er et af ekspertgruppens anbefalinger – at prøveformer og undervisning hurtigt skal kunne ændres, så udviklingen i undervisningen på uddannelserne stemmer overens med udviklingen af kompetencekravene på arbejdsmarkedet.

For i sidste ende er integrationen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet og erhvervslivet ikke blot en mulighed, men en nødvendighed for at sikre, at vores lærlinge er rustet til succes i det 21. århundrede.

Ved at omfavne teknologien og arbejde sammen som samfund kan vi skabe en mere innovativ, effektiv og inkluderende uddannelsessektor, der forbereder vores lærere, elever og lærlinge på de udfordringer og muligheder, de vil møde i fremtiden.