Hvorfor skal det være så svært at få godkendt nye autisme-tilbud?

Lige nu er det ikke muligt, fordi behandlingsskoler er underlagt folkeskolelovens regler om maksimum 20 procent online undervisning – og for behandlingsskoler findes der ikke dispensationsmuligheder, som der ellers gør for almene grundskoler. Men hvorfor egentlig ikke?

Når vi nu ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang. Det bør der gøres noget ved – for børnenes skyld.

På ungdomsuddannelserne er der i disse år stor opmærksomhed på, hvordan vi skaber plads til elever med udfordringer og særlige behov.

Der er flere og flere unge med udfordringer, og selvfølgelig skal der gøres noget for at sikre, at også de får så gode muligheder som muligt for at komme igennem en ungdomsuddannelse.

En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut viste for et par år siden, at de særlige gymnasietilbud til elever med diagnoser i autisme-spektret er en succes.

Vi ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Tilbuddene har en særlig godkendelse af ministeriet, som gør, at de får et højere taksameter for eleverne, og dermed har mulighed for at holde lave klassekvotienter og et særligt fokuseret undervisningstilbud. Og det virker.

Gennemførselsraten er tydeligt højere end for elever med diagnose i almene tilbud, og deres karakterniveau er pænt.

Desværre er det relativt svært at få godkendt nye autismetilbud, og alle skoler, der har den type tilbud, har overtegnede klasser og starter derfor andre klasser ”ved siden af,” som fungerer som et lignende tilbud, bare uden tilskud fra ministeriet.

Det giver selvfølgelig ikke ligefrem overskud, men skolerne forsøger med forskellige mere eller mindre kreative løsninger at få det til at hænge sammen. Men hvorfor egentlig?

Når vi ved at tilbuddet virker, når vi ved, at eleverne er der, og skolerne gerne vil optage dem – hvorfor giver vi så ikke mulighed for at udvide? Eller giver flere skoler mulighed for at åbne sådanne tilbud?

Der er kun 16 godkendte skoler på landsplan, og i hele hovedstadsområdet kun tre. Og der er brug for mange flere særlige tilbud.

Nogle skoler har åbenbart knækket koden i forhold til autisme-spektret, men hvordan med børn og unge med ADHD? Eller angst?

Der findes online-løsninger, hvor man kan tage en HF, som helt eller delvist virtuelt tilbud, men på de øvrige ungdomsuddannelser er det virtuelle fortsat relativt uprøvet.

Naturligvis har alle lært af corona-nedlukningerne, at det kan give mening at lave bestemte opgaver virtuelt eller lægge virtuelle dage ind, eller sågar undervise virtuelt, hvis man for eksempel hoster – og helst ikke vil smitte eleverne.

Vi ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Men succesen for online skoler på grundskoleniveau viser tydeligt, at online undervisning har potentiale til virkelig at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.

Det ville være mærkeligt, hvis det samme ikke også var tilfældet på ungdomsuddannelserne. Det skal udforskes og udvikles de næste par år.

Og endelig så skal erhvervsskolerne også med. Selvfølgelig er der også elever der, som har udfordringer og/eller diagnoser. Måske er der endda flere?

Her skal der udvikles passende didaktik, mestrene skal støttes i at se muligheder og finde gode tilgange til de særlige unge, og der skal være meget mere fleksibilitet. Til gavn og glæde for alle.

Vi skal helt enkelt have mange flere med. Vi kan godt, og det kan de unge også, hvis vi sørger for, at der er tilbud, der passer til den enkelte.

Til slut får jeg lyst til at skrive, at med de faldende ungdomsårgange, så har vi som samfund ikke råd til at lade være. Og det er sikkert også rigtigt. Men det er ikke derfor vi skal skabe bedre muligheder for særlige tilbud.

Vi skal gøre det, fordi vi simpelthen ikke kan være bekendt med at lade være.