Kommentar af 
Nynne Afzelius

Hvorfor skal det være så svært at få godkendt nye autisme-tilbud?

Det skal være lettere at få godkendt nye tilbud til elever med skolevægring og unge, der har brug for særlige ungdomsuddannelsestilbud, skriver Nynne Afzelius, der peger på potentialet i mere online undervisning.

Online skolegang og særlige gymnasietilbud til elever med autisme-diagnoser kan hjælpe flere igennem skole og uddannelse, skriver Nynne Afzelius.
Online skolegang og særlige gymnasietilbud til elever med autisme-diagnoser kan hjælpe flere igennem skole og uddannelse, skriver Nynne Afzelius.Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Nynne Afzelius
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere og flere elever i dag har en diagnose, og flere og flere elever går på specialskoler eller deciderede behandlingsskoler.

Det er dyrt, og det giver ikke altid den ønskede effekt. Derfor er der brug for at vi afsøger alternativer – især bør online undervisning tilbydes til mange flere elever.

Der skal åbnes meget mere for fleksible rammer, som muliggør samarbejder og løsninger tilpasset den enkelte elev. En elev, der har det dårligt, er et barn, der har det dårligt.

Det stærkt voksende problem med elever med skolevægring viser netop det. Og der er ovenikøbet aktører derude, der har en løsning, der virker for mange: Online undervisning.

Selvfølgelig ikke onlineundervisning for altid, men online undervisning, der bygger broen for det enkelte barn, så vedkommende kan få en almindelig hverdag, og via den almindelige hverdag få modet til igen at deltage i en fysisk skole.

Online skolegang skal selvfølgelig ikke være målet – det er fysisk skolegang – men online skolegang er for mange vejen.  

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Online skolegang skal selvfølgelig ikke være målet – det er fysisk skolegang – men online skolegang er for mange vejen.

Som bestyrelsesformand for Den Frie Digitale Skole, kender jeg selvfølgelig den skole indgående, og jeg ved, hvor stor en forskel vi har gjort og gør for mange børn og familier.

Men der findes også andre gode online tilbud, og den nye folkeskoleaftale fra marts i år har gjort det muligt for kommuner at opstarte lignende tilbud.

Men det går trægt, og involveringen af eksisterende succesfulde tilbud går alt for langsomt. Og hvorfor kan online undervisning ikke også udvides til behandlingsskoler?

I øjeblikket tales der kun om online tilbud til grundskoleelever, som ikke er visiteret til specialtilbud – men elever med skolevægring er syge, og de fleste har en eller flere diagnoser.

Intet barn ønsker at sidde på sit værelse i årevis. De sidder der, fordi de ikke trives. Fordi de er deprimerede, har belastningsreaktioner, har angst og så videre. Det er ikke vigtigt, hvad det hedder – det vigtige er, at de har brug for hjælp.

Det kunne de eksempelvis få, hvis man tillod digitale behandlingsskoler – eller i hvert fald behandlingsskoler med en stor andel af digital undervisning.

Læs også

Lige nu er det ikke muligt, fordi behandlingsskoler er underlagt folkeskolelovens regler om maksimum 20 procent online undervisning – og for behandlingsskoler findes der ikke dispensationsmuligheder, som der ellers gør for almene grundskoler. Men hvorfor egentlig ikke?

Når vi nu ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang. Det bør der gøres noget ved – for børnenes skyld.

På ungdomsuddannelserne er der i disse år stor opmærksomhed på, hvordan vi skaber plads til elever med udfordringer og særlige behov.

Der er flere og flere unge med udfordringer, og selvfølgelig skal der gøres noget for at sikre, at også de får så gode muligheder som muligt for at komme igennem en ungdomsuddannelse.

En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut viste for et par år siden, at de særlige gymnasietilbud til elever med diagnoser i autisme-spektret er en succes.

Vi ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Tilbuddene har en særlig godkendelse af ministeriet, som gør, at de får et højere taksameter for eleverne, og dermed har mulighed for at holde lave klassekvotienter og et særligt fokuseret undervisningstilbud. Og det virker.

Gennemførselsraten er tydeligt højere end for elever med diagnose i almene tilbud, og deres karakterniveau er pænt.

Desværre er det relativt svært at få godkendt nye autismetilbud, og alle skoler, der har den type tilbud, har overtegnede klasser og starter derfor andre klasser ”ved siden af,” som fungerer som et lignende tilbud, bare uden tilskud fra ministeriet.

Det giver selvfølgelig ikke ligefrem overskud, men skolerne forsøger med forskellige mere eller mindre kreative løsninger at få det til at hænge sammen. Men hvorfor egentlig?

Når vi ved at tilbuddet virker, når vi ved, at eleverne er der, og skolerne gerne vil optage dem – hvorfor giver vi så ikke mulighed for at udvide? Eller giver flere skoler mulighed for at åbne sådanne tilbud?

Der er kun 16 godkendte skoler på landsplan, og i hele hovedstadsområdet kun tre. Og der er brug for mange flere særlige tilbud.

Læs også

Nogle skoler har åbenbart knækket koden i forhold til autisme-spektret, men hvordan med børn og unge med ADHD? Eller angst?

Der findes online-løsninger, hvor man kan tage en HF, som helt eller delvist virtuelt tilbud, men på de øvrige ungdomsuddannelser er det virtuelle fortsat relativt uprøvet.

Naturligvis har alle lært af corona-nedlukningerne, at det kan give mening at lave bestemte opgaver virtuelt eller lægge virtuelle dage ind, eller sågar undervise virtuelt, hvis man for eksempel hoster – og helst ikke vil smitte eleverne.

Vi ved, at en del af eleverne med skolevægring kan hjælpes, hvis vi kommer dem i møde i det online univers, og bruger det til at bygge broen til en fysisk skolegang.

Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Men succesen for online skoler på grundskoleniveau viser tydeligt, at online undervisning har potentiale til virkelig at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.

Det ville være mærkeligt, hvis det samme ikke også var tilfældet på ungdomsuddannelserne. Det skal udforskes og udvikles de næste par år.

Og endelig så skal erhvervsskolerne også med. Selvfølgelig er der også elever der, som har udfordringer og/eller diagnoser. Måske er der endda flere?

Her skal der udvikles passende didaktik, mestrene skal støttes i at se muligheder og finde gode tilgange til de særlige unge, og der skal være meget mere fleksibilitet. Til gavn og glæde for alle.

Vi skal helt enkelt have mange flere med. Vi kan godt, og det kan de unge også, hvis vi sørger for, at der er tilbud, der passer til den enkelte.

Til slut får jeg lyst til at skrive, at med de faldende ungdomsårgange, så har vi som samfund ikke råd til at lade være. Og det er sikkert også rigtigt. Men det er ikke derfor vi skal skabe bedre muligheder for særlige tilbud.

Vi skal gøre det, fordi vi simpelthen ikke kan være bekendt med at lade være.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nynne Afzelius

Rektor, HTX Køge
cand.scient. (Københavns Uni. 2004), master of public governance (CBS 2018)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024