Studerende: Forventningspres fører til stress og frustration

Fejl er en del af livet og burde bruges som en måde at lære på. Det eneste, man kan få ud af at have for store forventninger til sig selv, er den stress- og frustrationsfølelse, man får, når forventningerne ikke opfyldes.

Denne pointe er professor ved Aarhus Universitet Rie Thomsen også enig i. Thomsen er desuden forsker i uddannelsesstudier og har udgivet flere anerkendte bøger om karrierevalget blandt unge danskere.

Thomsen skriver i en kronik i Berlingske:

"Når vores drømmejob i en tidlig alder bliver det endemål, som alle vores valg og beslutninger skal lede hen til og hjælpe med at realisere, kommer vi nemt til at bebrejde os selv for eventuelle afvigelser fra den planlagte og lineære vej. Med frustration som det eneste resultat."

Hvor kommer forventningerne egentligt fra?

Opgør med forventninger

Vi mener, at de forventninger, som vi unge har til vores fremtid, har rødder i de forventninger, som vores forældre, og voksne generelt, tillægger os i vores opvækst.

Når vi bliver mødt med kommentarer som: "Du skal da have en lang og god uddannelse, så du kan få et fantastisk arbejde og tjene en masse penge og få et stort hus," så bliver vi presset til at vælge bestemte veje i vores liv, uden at tænke på, hvad vi egentligt selv vil.

De forventninger, som vi unge har til vores fremtid, har rødder i de forventninger, som vores forældre, og voksne generelt, tillægger os i vores opvækst.

Elias Chris Engel-Andreasen & Maximilian Gabriel Frøberg Mathisen
Studerende, NEXT Sukkertoppen HTX

Naturligvis vil der komme indflydelse fra alle personer, man omgives af i hverdagen, og især fra sine rollemodeller; forældrene.

Dette alene er ikke problemet, men det bliver til et problem, når disse rollemodeller ønsker, at deres børn, eller unge generelt, har meget specifikke interesser, og at de føler det nødvendigt at opbygge unges liv således.

Det mest prestigefyldte, man kan opnå med sit liv er ikke et job, som andre ønsker på éns vegne, men at kunne danne sig selv i et demokratisk samfund for derefter at få en bedre forståelse for, hvad man personligt ønsker med sit liv.

Psykolog og professor Svend Brinkmann kom blandt andet også ind på dette i sin tale til Folkemødet i 2021:

"Mest prestigefyldt burde det være at være dannet, demokratisk og interesseret i andre mennesker. Og det kan enhver blive bedre til, som vil det."

Det er åbenlyst, at der er et problem, der skal rettes op på, men hvad kan vi egentligt gøre?

Der er nogle konkrete ting, der kan gøres; hvis vi unge vil have det bedste job, bliver vi nødt til at basere definitionen af det "perfekte job" ud fra vores egne evner og svagheder.

Hvis vi unge gerne vil finde lykken igennem vores karriere, så må vi indse, at fejl altid vil være en del af livets vej.

Hvis vi unge skal kunne få det gode arbejdsliv, som vi ønsker, så må vi gøre op med forventninger, både fra os selv og fra alle andre.