Debat

Axis: Regeringen ser for snævert på uddannelse i ny Afrika-plan

Regeringen lægger op til et fokus på uddannelse i den nye Afrika-plan, men strategien fokuserer i høj grad på studerende med en universitets- eller erhvervsuddannelse, selvom alt for få gennemfører grundskolen, skriver Niels Boe og Pia-Mathilde Henriksen.

I regeringens nye Afrika-plan er synet på uddannelse begrænset til udveksling og investering i erhvervsuddannelser, skriver&nbsp;Niels Boe og&nbsp;Pia-Mathilde Henriksen.<br>
I regeringens nye Afrika-plan er synet på uddannelse begrænset til udveksling og investering i erhvervsuddannelser, skriver Niels Boe og Pia-Mathilde Henriksen.
Foto: Christophe Gateau/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For godt en måned siden præsenterede regeringen en ny Afrika-plan med det formål at øge engagementet på kontinentet. Men hvad er det, Danmark skal engagere sig med?

I strategien står der, at "kineserne finansierer topmoderne broer og motorveje og minedrift. Russerne leverer våben, lejesoldater og fører antivestlige kampagner". Det er ikke længere nok at komme med de bløde værdier om demokrati og menneskerettigheder. Der skal konkrete investeringer til nu, hvis Danmark og EU skal følge med.

11 ud af verdens 20 hurtigst voksende økonomier findes i Afrika, men trods økonomisk fremgang er velstanden ulige, skriver regeringen. Ghana, hvor Axis har uddannelsesindsatser, er en af de såkaldte 'løveøkonomier'. Vi kan nikke genkendende til, at det er svært at få øje på den økonomiske fremgang i landdistrikterne, hvor mange af den fattigste del af befolkningen bor. 

Regeringen fokuserer på kommercielle interesser

Flere partnerlande i Afrika efterspørger i denne tid, at Danmark bidrager med mere end traditionel udvikling. De efterspørger, ifølge strategien, blandt andet investeringer og udveksling.

Vi skal vise, hvad Danmark kan tilbyde, skriver regeringen. Det, som regeringen ønsker, er initiativer, som har kommercielle interesser.

Det er en kendsgerning, at uddannelse er et af de mest virksomme redskaber til at bekæmpe ulighed.

Niels Boe og Pia-Mathilde Henriksen
Hhv. sekretariatsleder og kommunikationsmedarbejder, Axis

Men investeringer på det afrikanske kontinent kan ikke alene baseres på øget samhandel, så risikerer vi, at det store problem med ulighed ikke bliver håndteret.

I august skrev Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, i en kronik i Politiken, at regeringen må forholde sig til de afrikanske landes enorme udfordringer med ulighed og gæld. Det er svært for regeringerne på kontinentet at skabe udvikling, når store dele af statsbudgettet bruges på gældsbetalinger, skriver han.

Støt myndighedssamarbejde i uddannelsessektoren

Regeringen ønsker at styrke dens position på kontinentet. Det kan vi, hvis vi er med til at styrke landenes offentlige institutioner.

Derfor er det også positivt, at en række myndigheder i Danmark er i gang med at skabe ligeværdige partnerskaber med myndigheder i flere afrikanske lande inden for en række kompetenceområder, såsom vindenergi og skat. Desværre er uddannelse ikke nævnt.

Det er en kendsgerning, at uddannelse er et af de mest virksomme redskaber til at bekæmpe ulighed, og det er væsentligt, hvis vi vil flygtningestrømme, korruption, konflikter og politisk ustabilitet til livs.

Læs også

Derfor mener vi i Axis, at Undervisningsministeriets partnerskaber med uddannelsesmyndigheder på kontinentet er et af Danmarks vigtigste potentielle myndighedssamarbejder.

Ifølge en undersøgelse, som Oxfam Danmark udgav sidste år, gennemførte 37,5 procent af børnene i verdens lavindkomstlande – hvoraf 33 ud af 47 ligger i Afrika – kun grundskolen. Når regeringen skriver, at Danmark skal drage nytte af kontinentets handelspotentiale, er det uhyre vigtigt at stile efter kvalitetsuddannelse til alle for at korrigere for den ulighed, som vi efterhånden har forstået, at økonomisk vækst ikke automatisk udligner.

For at tage Ghana som eksempel igen: Selvom landets økonomi er i fremgang, ser vi alligevel et svagt uddannelsessystem. Udgifterne går til basale ting som løn, bygninger og lærebøger, sjældent til uddannelse af lærere, bedre undervisningsmetoder og innovation. Uddannelsessektoren har svært ved at følge med den demografiske udvikling. Det betyder et pres på skolerne på grund af et stigende antal elever.

Regeringen glemmer elever i grundskolen

Fokus på uddannelse begrænser sig i strategien til udveksling og investering i erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne skal styrkes, og Danmark og EU skal sikre, at flere afrikanske studerende kan komme på studieophold i Europa, står der.

Problemet er, at det er investeringer rettet mod få: Studerende, som har klaret at nå til en universitets- eller erhvervsuddannelse. Alt for få gennemfører som tidligere nævnt grundskolen.

Internationalt har det danske uddannelsessystem ry for at integrere innovative pædagogiske metoder i undervisningen.

Niels Boe og Pia-Mathilde Henriksen
Hhv. sekretariatsleder og kommunikationsmedarbejder, Axis

Det er afgørende for et land som eksempelvis Ghana, at ressourcerne bliver brugt bedre. Her er det, at Danmark kan spille en væsentlig rolle. 

I Ghana arbejder Axis for at implementere undervisningsmetoder og -materialer på læreruddannelserne, så elever sikres undervisning af høj kvalitet, når de går i skole. Initiativerne udføres i tæt samarbejde med GES (Ghana Educational Service), der sikrer bæredygtighed i indsatsen.

Det er en langsigtet og effektiv måde at bruge ressourcerne på, og så gavner det mange elever i grundskolen, frem for at gavne nogle enkelte, som det allerede er lykkedes at nå til en ungdomsuddannelse eller en længere videregående uddannelse.

Ifølge Oxfam brugte Danmark i 2022 2,8 procent af udviklingsbistanden på uddannelse. Det er væsentligt lavere end det globale gennemsnit, som ligger på syv procent.

Hvis Danmark kommer op på gennemsnittet og samtidig skaber stærke partnerskaber med uddannelsesmyndighederne i de lande på det afrikanske kontinent, som er interesserede i at importere dansk knowhow inden for uddannelse, så kan vi være med til at støtte den nødvendige udvikling, der er en forudsætning for at opbygge stærke og bæredygtige samfund.

Internationalt har det danske uddannelsessystem ry for at integrere innovative pædagogiske metoder i undervisningen, som fremmer kritisk tænkning, samarbejdsevner og kreativitet. Ting, der er afgørende for et demokratisk samfund og for en moderne vidensøkonomi. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Koch

Generalsekretær, Oxfam Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024