Debat

Institut: FNs fremtidspagt kan erstatte de fiaskoramte verdensmål – men ikke uden sanktioner

Som svar på FNs identitetskrise varsles en ny Fremtidspagt. Men uden nye mål og sanktioner for ikke at overholde dem, risikerer pagten at ende som en tynd suppe, skriver Jonas Gissel Mikkelsen.

FN-generalsekretær António Guterres har sat sig i spidsen for at lancere nyt “forynget” og “fremsynet” FN 2.0. I visse kredse tales der om, at den nye deklaration kan komme til at erstatte verdensmålene, skriver Jonas Gissel Mikkelsen.
FN-generalsekretær António Guterres har sat sig i spidsen for at lancere nyt “forynget” og “fremsynet” FN 2.0. I visse kredse tales der om, at den nye deklaration kan komme til at erstatte verdensmålene, skriver Jonas Gissel Mikkelsen.Foto: Salvatore Di Nolfi/AP/Ritzau Scanpix
Jonas Gissel Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens Nato er revitaliseret af Ruslands krigslyst, og EU virker konsolideret i en verden, hvor venner er blevet færre og usikkerheden større, står FN tilbage som et mere fastlåst projekt.

COP-institutionen er gået i tomgang, FN spillede en birolle under pandemien, og i mødet med aggressive autokratier virker organisationen handlingslammet.

FN befinder sig i en form for identitetskrise. Derfor har generalsekretær António Guterres sat sig i spidsen for at lancere nyt “forynget” og “fremsynet” FN 2.0.

Centralt i dette projekt står en Deklaration for Fremtidige Generationer, en del af en ny Fremtidspagt, som forventes vedtaget til FN-konferencen i september.

Denne deklaration tegner til at blive en ny stentavle i FN og har til formål at sikre varetagelsen af fremtidige generationers interesser i politiske initiativer.

Realpolitisk fiasko

I visse kredse tales der om, at den nye deklaration kan komme til at erstatte verdensmålene.

For selvom de har været succesfulde fra et kommunikativt perspektiv, et greb både virksomheder og fonde har taget til sig, har de været en realpolitisk fiasko.

En FN-rapport anslår, at man kun kommer i mål med 12 procent. Derfor har man brug for et nyt greb.

Deklarationen kan få samme skæbne som de 17 verdensmål: kommunikativt stærkt, realpolitisk svagt.

Jonas Gissel Mikkelsen
Direktør, Institut for Fremtidsforskning

For en fremtidsforsker som mig er valget af fremtiden som fokusområde selvsagt positivt.

Som Wales’ forhenværende fremtidskommissær Sophie Howe bemærkede i Mandag Morgen sidste år: “udgør vi i øjeblikket kun en lillebitte eksistens sammenlignet med de mere end seks billioner mennesker, som med nuværende trends forventes at blive født de næste 50.000 år.”

Der er brug for et selvstændigt og stærkt organ på den internationale scene, som kan sætte sig på de langsigtede dagsordner, tage de fremtidige generationers parti og forhindre, at regningen for nutidens problemer havner i fremtiden, hvor unge og ufødte i sagens natur endnu ikke har en stemme at forsvare sig med.

Klimakrisen viser tydeligt, hvad der kan ske, når kortsigtede hensyn trumfer omtanken for de efterfølgende generationer.

Og mange af de udfordringer og makrotendenser, vi som civilisation står overfor, går på tværs af generationer: fra biodiversitet og demografisk udvikling til kunstig intelligens, pandemier og investering af forskningsmidler.

Det er godt set af Guterres at gøre fremtiden til FN’s næste store dagsorden. Den er ledig, har kant og kan revitalisere FN.

Nyt projekt skal forudse fremtiden

En del af projektet handler om at implementere foresight-metoden – et redskab, som gør en i stand til at navigere systematisk i flere potentielle fremtidsscenarier og styre mod den mest favorable.

Metoden vinder med stor succes indpas i politiske organer verden over: Fra EU og OECD til lande som Holland, Canada og New Zealand. Dermed får FN’s satsning et solidt teoretisk fundament.

Læs også

Når man som FN skal have opbakning på tværs af medlemslandenes interesser, er der en overhængende fare for, at det ender som en tynd suppe.

Deklarationen kan endnu blive et ligegyldigt pseudodokument fyldt med floskler og tomme løfter. Den kan blive nedstemt og lande på historiens mødding.

Eller den kan få samme skæbne som de 17 verdensmål: kommunikativt stærkt, realpolitisk svagt.

Sanktioner er nødvendige

Det afhænger af, om FN kan gøre fremtiden til en realpolitisk dagsorden ved at omsætte deklarationen til konkrete politiske mål, som kan realiseres i praksis.

Klimakrisen viser tydeligt, hvad der kan ske, når kortsigtede hensyn trumfer omtanken for de efterfølgende generationer.

Jonas Gissel Mikkelsen
Direktør, Institut for Fremtidsforskning

Og det kræver, at disse mål binder medlemsstaterne og tilknyttes reelle sanktioner for dem, der ikke overholder dem.

Indtil nu har Danmark ikke engageret sig, hverken i FN-processen eller med egne initiativer. Vi har endnu ikke formuleret et svar på det, der meget vel kunne blive årtiets næste store dagsorden.

Det er en fejl. Succes afhænger af, at de enkelte regeringer involverer sig og støtter FN i at formulere nogle konkrete mål, som både den offentlige, den private og den almennyttige sektor kan handle på og føler sig forpligtede på.

Det kræver, at vi påbegynder samtalen om en ny type generationskontrakt – en som forbinder os alle med dem, som endnu ikke findes.

Det er hermed gjort.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Gissel Mikkelsen

Direktør, Instituttet for Fremtidsforskning

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024