"Kæmpestor" reform skal gøre op med arven fra Hjort

Analysen blev bragt første gang 25. juni 2024.

Tilliden skal tilbage i den danske beskæftigelsespolitik.

Både tilliden til at ledige rent faktisk af egen drift ønsker at komme i arbejde. Og tilliden til at den enkelte kommune og dens medarbejdere er i stand til at organiserer den mest effektive lokale beskæftigelsesindsats.

Det er grundtonen på tværs af de godt 50 anbefalinger, som regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats offentliggjorde sidst i juni.

Målet er at opnå en mindst lige så effektfuld indsats med at få ledige i job for færre penge. Mere præcis de tre milliarder kroner færre, som regeringen på forhånd har lagt sig fast på at spare.

Den korte version af anbefalingerne er, at de sammenlagt lægger op til et opgør med en række af de grundprincipper, som har formet beskæftigelsespolitikken de seneste mindst 20 år.

De ledige skal mødes med færre krav om forudbestemte indsatser. Kommunerne skal frisættes fra den tætte regulering af, hvad de skal gøre, hvornår og hvordan. Og staten skal rette sin styring mod resultater fremfor overvågning af proceskrav.

Færre sanktioner, færre målgrupper og færre samtaler

Som en del af øvelsen skal lovgivningen samtidig forsimples med færre målgrupper, færre sanktioner, færre samtaler og færre særregler.

På den ene side lægger eksperter afstand til en stor del af den beskæftigelsespolitik, som Claus Hjort Frederiksen (V) på mange måder stod fadder til som beskæftigelsesminister. 

Den lidt længere version er, at eksperterne vil gøre flere ting på samme tid.

På den ene side lægger eksperter afstand til en stor del af den beskæftigelsespolitik, som Claus Hjort Frederiksen (V) på mange måder stod fadder til som beskæftigelsesminister i VK-regeringen op igennem nullerne.

På den anden side viderefører eksperterne centrale dele af VK-regeringens organisatoriske set up, samtidig med at de vil fjerne flere af de positivt formulerede rettigheder, som de ledige har opnået gennem årene. 

Udviklingen af den aktive arbejdsmarkedspolitik tog sin begyndelse i midt 1990'erne, hvor der blev indført nye krav til, at ledige skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I de efterfølgende to årtier har antallet af målgrupper og mængden af krav og regler vokset sig stadig større.

Kamp mod "social omklamring"

Det skete ikke mindst  i kølvandet på VK-regeringens indtog i regeringskontorerne i 2001. Herefter blev der lagt stadig mere vægt på at udbrede aktivering og sanktioner også til målgrupper, som stod lidt længere fra at komme i job.

Socialpolitik blev i høj grad beskæftigelsespolitik, hvor det at komme i arbejde blev svaret på sociale udfordringer og dermed målet for indsatserne.

Claus Hjort Frederiksen havde hverken stor fidus til de kommunale indsatser målrettet kontanthjælpsmodtagere og ledige lidt længere fra arbejdsmarkedet, eller til den statslige arbejdsformidling, som tog sig af de forsikrede ledige.

Kommunernes sociale indsatser lignede med hans ord mest af alt "social omklamring", som fastholdt ledige i deres problemer fremfor at myndiggøre dem til at komme i job og blive selvforsørgende.

Når det kom til den statslig arbejdsformidling, så var den centraliserede struktur med til at sikre fagbevægelsen lidt for stor indflydelse til VK-regeringens smag.

Strukturkamp mod fagbevægelsen

Den borgerlige regering lagde med sit udspil til en strukturreform i 2004 op til at samle det fulde ansvar for hele beskæftigelsesindsatsen og dens finansiering hos kommunerne.

Første gang der blev slået en lille flig af det 'Hjortske' beskæftigelsessystem var, da S-regeringen i 2022 lod a-kasserne overtage ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre måneds ledighed.

Det var en sand godbid for KL, der også dengang havde stor appetit på at sikre flere opgaver og mere ansvar til sine medlemmer.

I et forsøg på at få Socialdemokratiet med i den endelige aftale blev kompromisset dog i første omgang at samle den statslige arbejdsformidling og den kommunale indsats under samme tag i nye fælles jobcentre i alle landets kommuner.  Men stadig som to forskellige systemer.