Folkekirken vil være grøn og har kortlagt sine klimasyndere

Fossile brændsler er en af folkekirkens helt store klimasyndere.  

Alene ved at udfase olie og naturgas, er folkekirken næsten halvvejs, når det kommer til at efterleve de nationale klimamål i 2030.  

Det viser en ny rapport, som for første gang kortlægger folkekirkens klimaaftryk samt biodiversiteten på kirkegårdene.

Derfor bør gas- og oliefyr udskiftes med varmepumper og fjernvarme, og kirkerne bør overveje at anskaffe flere eldrevne maskiner og køretøjer, lyder anbefalingen.  

Desuden bør langt flere af folkekirkens arealer udnyttes til solenergi. Faktisk er det oplagt hos mere end halvdelen af sognene, fremgår det.

“Folkekirken er ikke en ø i samfundet, men en del af det. Derfor skal vi også bidrage til at nå klimamålene. Nu er vores CO2-udledninger kortlagt, og vi kan derfor sætte målrettet ind, hvor det har størst effekt," siger Peter Birch.  

Han er Biskop i Helsingør Stift og formand for Folkekirkens Grønne Omstilling, som er initiativtager til rapporten og har til opgave at trække folkekirken i grønnere retning.  

“Rapporten stiller grundig viden og anbefalinger til rådighed for alle menighedsrådene, som kan lade sig inspirere og omsætte det til lokal klimahandling, hvad end det drejer sig om at udskifte oliefyr, skaffe flere eldrevne maskiner og køretøjer eller spare på strømforbruget,” siger Peter Birch.  

Halter efter  

Anbefalingen i rapporten er, at CO2-udslippet fra 2019 årligt skal sænkes med 2000 tons. På den måde vil folkekirken i 2030 opfylde målet om CO2-reduktion på 70 procent sammenlignet med i 1990.  

Men så store årlige reduktioner er folkekirken ikke tidligere lykkes med. I perioden 2019-2022 har folkekirken konkret et efterslæb på 5500 tons CO2.  

Målet er da også ambitiøst, men ikke urealistisk, lyder det. Og den nye viden om folkekirkens klimaaftryk skal netop bruges som afsæt til flere og større grønne skridt, fortæller Peter Birch. Han håber, at mere detaljeret viden om udledningerne hos de enkelte sogne vil skabe yderligere motivation lokalt.  

Men hvordan sikres det, at man lokalt vælger at prioritere omstillingen?  

“Det kan vi ikke decideret sikre, fordi folkekirken er lokalstyret. Og vi anerkender, at menighedsrådene har vidt forskellige forudsætninger for at omstille sig. Både økonomisk og i forhold til nuværende udledninger. Men alle kan bidrage,” siger Peter Birch. 

Hvad overbeviser dig om, at anbefalingerne vil blive vekslet til handling?  

“Vi oplever en stor interesse fra menighedsrådene og lyst til at få viden om den nuværende klimabelastning. Den viden har vi nu, og det er jeg overbevist om kun vil skabe endnu større engagement lokalt, når man også begynder at måle på reduktionerne og styrket biodiversitet.” 

Kun 135 menighedsråd har bidraget til kortlægning af biodiversitet. Tror du, det siger noget om graden af engagement?  

“Det er rigtigt, at vi har fået lavet kortlægningen ved brug af en spørgeundersøgelse, hvor ikke alle har svaret. Men det tror jeg ikke man skal tolke entydigt på. For generelt er man på rigtig mange kirkegårde allerede i gang med at forsøge at styrke biodiversiteten,” siger han.