Her er de første opgaver på den nye trepartsministers bord

Muskler og implementeringskraft var nogle af de ord, der gik igen, da regeringstoppen onsdag gjorde alvor af de seneste dages rygter om, at den grønne trepartsaftale skal have sin egen minister.

Den historiske aftale med verdens første CO2-afgift på landbrug og en stor forandring af det danske landskab blev måske nok beseglet kort før sommerferien, da landbruget, naturfredningsforeningen, industrien, fagbevægelsen, kommunerne og regeringen fik sat det sidste punktum i aftaleteksten.

Men forude venter det mindst ligeså svære; nemlig at omsætte aftaletekstens ord til virkelighed.

Nogenlunde sådan lød statsminister Mette Frederiksens (S) begrundelse onsdag for at udpege en særlig minister for grøn trepart, og såvel Landbrug og Fødevarer som Danmarks Naturfredningsforening tager godt imod den nye minister.

Også selv om både navnet og ministerens helt præcise portefølje og magt i regeringens interne hierarki først bliver afsløret senere torsdag.

”Det er en enorm opgave, der venter. Der er brug for både tempo, muskler og at mindske afstanden fra skrivebordene til virkeligheden ude i landet. Jeg er glad for, at regeringen har samme erkendelse, og at vi fremover får én indgang,” siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer.

Der er brug for både tempo, muskler og at mindske afstanden fra skrivebordene til virkeligheden ude i landet.

Søren Søndergaard
Formand, Landbrug & Fødevarer

Også Lars Midtiby, der er direktør hos Danmarks Naturfredningsforening, roser regeringen for at udpege en minister, der udelukkende skal have ansvar for at føre trepartsaftalen ud i virkeligheden.

“Det her er ikke business as usual. Det er et paradigmeskifte i forhold til den måde, vi bruger vores areal på. Det kræver noget ekstra politisk beslutningskraft – især, fordi vi før har set eksempler på, at gode aftaler er druknet i implementeringen," siger han.