Om  
Fumio Kishida

Japans premierminister genopstiller ikke

Japanske Fumio Kishida trækker sig som politisk leder af sit parti, Liberaldemokraterne, og genopstiller derfor ikke som landets premierminister. Det skriver flere internationale medier onsdag.  

Japans premierminister Fumio Kishida trækker sig som formand for Liberaldemokraterne, dermed genopstiller han heller ikke som premierminister.
Japans premierminister Fumio Kishida trækker sig som formand for Liberaldemokraterne, dermed genopstiller han heller ikke som premierminister.Foto: Pool For Yomiuri/AP/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

Skrumpende økonomi, stigende levealder og faldende fødselstal. 

Det er noget af en opgave, der venter Fumio Kishidas afløser til posten som Japans premierminister. Ikke desto mindre skal sådan en findes, efter lederen af Liberaldemokraterne onsdag morgen dansk tid meldte ud, at han trækker sig som leder af regeringspartiet Liberaldemokraterne (LPD) og derfor heller ikke søger genvalg som landets premierminister. 

Det skriver flere danske og internationale medier. 

Læs også

I følge Politiken begyndte japanske medier natten til onsdag at berette om, at embedsmænd fra regeringen havde røbet, at Kishida planlagde at trække sig som både partiformand og premierminister. 

Da Fumio Kishida kort efter bekræftede nyheden på et pressemøde, understregede han dog, at han agter at sidde sin embedsperiode ud. 

Liberaldemokraterne har dannet regering i Japan siden Anden Verdenskrig. Og landet, der tidligere i år måtte se sig slået af Tyskland til pladsen som verdens tredjestørste økonomi, må nu indstille sig på, at der skal findes en ny formand for LPD, og dermed højst sandsynligt også en ny premierminister. 

"Det er nødvendigt at vise folket, at LDP er ved at ændre sig, og at partiet er et nyt LDP. Derfor er det naturlige første skridt, for at vise at partiet ændrer sig, at jeg træder til side" udtalte Kishida ifølge Politico under pressemødet. 

Kishida blev valgt som partiformand for LDP i september 2021, og kort efter vandt han parlamentsvalget og dermed premierministerposten.

Læs også

Hans popularitet har dog været støt faldende, efter en korruptionsskandale internt i partiet blev afsløret tilbage i december 2023. Skandalen involverede politisk støtte indsamlet via billetindtægter til arrangementer afholdt af partiet. 

Hermed er der slået et stort brød op for aftageren til premierministerstolen, for foruden at råde bod på det partiets omdømme skal den fremtidige japanske leder også forholde sig til, at Japan ifølge analytikere fra Politico og BBC, står i en generationel politisk krise.

Blandt andet er den japanske befolkning udfordret af kraftigt stigende fødevarepriser, mens den gennemsnitlige indkomst ikke er steget de seneste 30 år. Hertil stiger gennemsnitsalderen til gengæld fortsat, mens fødselstallene rasler den anden vej. 

Hertil er økonomien skrumpende, der er et voksende pres fra Kina og udsigten til, at Donald Trump kan blive USA’s næste præsident, medvirker til at lægge ekstra pres på Fumio Kishidas efterfølger. 

De japanske vælgere skal efter planen til stemmeurnerne i 2025.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Fumio Kishida

Afgående premierminister (LDP), Japan, afgående formand, Liberaldemokraterne (LDP)
Jurist (Waseda University, 1982)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024