Ukonventionel ngo har ligeløn, ingen frivillige og bruger ikke ordet 'udsatte'. Den tilgang har givet god vind i sejlene
Martin Højland og Turning Tables Danmark driver organisation med udgangspunkt i det stik modsatte af gængse håndbøger, guides og almen praksis i civilsamfundet. Alligevel lykkes de med det. Hør, hvordan det kan lade sig gøre – og hvilken pris det også har.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
RedaktørHar du også spekuleret på, hvad der mon foregår i det gamle kapel midt på Assistents Kirkegård på Nørrebro?
Det har jeg.
Og med halvdelen af mine leveår bosat i hovedstaden og ud af dem næsten halvdelen i postnummer 2200, er det med skam at melde, at jeg først for nylig fandt ud af det.
Stedet har sin egen fortælling – den får du ikke her.
Men siden 2022 har Kapellet huset et af ngo’en Turning Tables Danmarks tre kulturlaboratorier. Og den dag i dag rummer det tillige en lidt ukendt og meget usædvanlig fortælling om, hvordan man også kan være ngo.
Det er den, du får her.
- Turning Tables Danmark blev etableret i foråret 2016 som dansk afdeling af den internationale NGO: Turning Tables.
- Turning Tables Danmark arbejder landsdækkende og fokuserede fra 2016 til 2018 på unge flygtninge på asylcentre. Siden 2018 har arbejde været koncentreret omkring børn og unge i almene boligområder.
- Turning Tables Danmarks sekretariat ligger på UNION på Nørrebro i København, hvor der siden 2020 også har været et kulturlaboratorium. Der kan unge fra hele København arbejde med foto, film og musik.
- I 2022 overtog Turning Tables Kapellet på Assistens Kirkegård.
- Organisationen etablerede i 2023 yderligere to kulturlaboratorier i henholdsvis Brøndby Strand og Æblehaven i Roskilde.
- Turning Tables Danmark modtager støtte fra fonde, virksomheder, NGO’er og kommuner
De lyse, højloftede rum med kunstfærdigt udskårne vinduer er nu malet i krasse farver og rummer lyd- og fotostudier, galleri og et enkelt, spartansk indrettet kontor. Om eftermiddagen er her fuldt af unge, som skaber deres egen kunst: Musik, foto, film – assisteret af professionelle kunstnere.
I disse rum møder jeg Martin Højland – som, ærligt, måske ikke ville synes om at blive kaldt ngo-verdenens Lars von Trier, men som driver organisation på en så radikal måde, at associationen ligger snublende nær.
Børn
