Kallas vil udfordre princippet om enstemmige EU-udenrigsbeslutninger

Kandidaten til at blive EU's nye udenrigspolitiske repræsentant, esteren Kaja Kallas, vil arbejde hårdt for, at EU i højere grad træffer udenrigspolitiske beslutninger ved kvalificeret flertal. Ordningen med krav om enstemmighed forsinker og begrænser EU's handlekraft på den globale scene, mener Kallas.

Kaja Kallas (t.h.) sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj (t.v.) ved et europæisk-britisk topmøde i juli 2024.
Kaja Kallas (t.h.) sammen med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj (t.v.) ved et europæisk-britisk topmøde i juli 2024.Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Ifølge EU-traktaterne er EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik underlagt særlige regler, herunder et krav om enstemmighed i ministerrådet bag beslutningerne. Det skyldes, at det traditionelt har været et suverænitetsfølsomt område, og af forskellige årsager ønsker flere medlemsstater ikke at gå hen imod kvalificeret flertal.

Men det vil Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas udfordre, hvis hun bliver EU’s næste såkaldte høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, sådan som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået.

{{toplink}}
Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU

Læs også

Det fremgår af et svar fra Kaja Kallas på en længere række skriftlige spørgsmål, som medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet forud for Kallas’ godkendelseshøring den 12. november.

"Jeg forstår, at muligheden for at nedlægge veto af nogle ses som den ultimative garanti for at beskytte nationale interesser og sikre indflydelse i EU's beslutningstagning. Men i nogle tilfælde er enstemmighed også blevet instrumentaliseret i strid med det princip om loyalt samarbejde, der er nedfældet i EU-traktaten,” skriver Kaja Kallas i sit svar og erklærer sig parat til at bruge en række klausuler, der kan bane vej udenom enstemmighedskravet.

”Med dette i tankerne, (…), har jeg til hensigt at deltage i en åben diskussion med Rådet for at sikre, at vi opbygger den nødvendige tillid til at undersøge, hvordan vi kan bruge disse klausuler. Jeg mener, at det ville være en god prøvesag at bruge de muligheder, der allerede er forudset i traktaten, og give mulighed for at skabe tillid blandt medlemsstaterne til brugen af ​​afstemning med kvalificeret flertal,” skriver Kallas.

Forskellige løsninger har tidligere gjort det muligt for EU-landene at træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger ved kvalificeret flertal.

Det drejer sig blandt andet om såkaldt ​​konstruktiv afholdenhed, hvor medlemslande undlader at modsætte sig beslutninger. Og om såkaldte "passerelle-klausuler", som er nedfældet i EU-traktaterne, og som sætter EU i stand til at træffe visse centrale beslutninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik ved kvalificeret flertal. Men aktiveringen af ​​disse klausuler kræver en enstemmig beslutning fra Det Europæiske Råd.

For Kaja Kallas handler det først og fremmest om, at EU skal blive hurtigere til at kunne træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024