I 2021 slog han Søvndal og Kjer: Nu vil han genvælges som borgmester
Den Konservative borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff, stiller op til genvalg til det kommende kommunalvalg.
![Koldings 72-årige borgmester satser på fire år mere på posten. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/278523/120686.jpg)
![Sigurd Lilmose Bech](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5385-sigurd-lilmose-bech-2-48.jpg)
Sigurd Lilmose Bech
RedaktionsassistentKnud Erik Langhoff går efter at fortsætte som borgmester i Kolding ved kommunalvalget i 2025.
Det skriver Fredericia Dagbladet.
Konservatives vælgerforening i Kolding er efter fuld enighed klar med deres kandidat til at generobre borgmesterposten til det kommende kommunalvalg. Valget er faldet på den nuværende borgmester, Knud Erik Langhoff.
Den 73-årige Langhoff blev borgmester i Kolding i 2021 efter en overraskende valgsejr over både tidligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen og SF's tidligere formand Villy Søvndal.
Om sine chancer for genvalg siger den nuværende borgmester:
"Det er utroligt svært at spå om. Jeg tror, at vi får måske tre partier mere med i byrådet næste gang - Liberal Alliance, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Så det bliver et betydeligt mere broget byråd," udtaler Knud Erik Langhoff.
Udover Knud Erik Langhoff har vælgerforeningen i Kolding valgt ni Konservative kandidater, der foreløbigt er opstillet i uprioriteret rækkefølge ved valget i 2025.
Kommunal- og regionalvalget finder sted 18. november 2025.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/11577/knud-erik-langhoff.jpg)