Bog om Eriksens hjertestop er pligtlæsning for alle, der bedre vil forstå den offentlige samtales besynderlige væsen

Hovedet ind i den offentlige samtales centrifuge

Det må naturligvis forklares nærmere.

Selv kalder forfatteren og forlaget bogen for en ”montage-roman”.

Ud af de tusindvis af tekst- og lydstykker, der blev skrevet og talt i den offentlige danske debat i minutterne, timerne og ugerne efter Christian Eriksen dramatiske hjertestop på banen i Parken, har Adam Drewes udvalgt 591 citater, længere (omkring en side) og kortere (helt ned til få linjer), og sat dem sammen til noget, der minder om en egentlig fortælling.

I takt med at man kommer længere og længere ind i bogen, går det op for én, at man uforvarende har stukket hovedet ind i den centrifuge, der er den offentlige samtale.

Jeppe Højberg Sørensen
Redaktør, Altinget Idræt

Som allerede understreget virker det kunstneriske greb ikke i den forstand, at det gør bogen spændende side efter side, det gør den derimod demonstrativt svær at komme igennem.

Men grebet gør noget andet, og deri ligger Adam Drewes originale bedrift:

I takt med at man kommer længere og længere ind i bogen, går det op for én, at man uforvarende har stukket hovedet ind i den centrifuge, der er den offentlige samtale.

Man bliver ganske enkelt kastet rundt i det virvar af reportager, analyser og holdninger, der fyldte nærmest hele mediedebatten frem til, at landsholdet sluttede sin EM-færd mod England i semifinalen små fire uger efter Eriksens hjertestop.

Pludselig mener en præst, at Eriksen og landsholdet er en Jesus-fortælling, det næste øjeblik fortæller en flagekspert om nyvunden stolthed for Dannebrog, det tredje er det ledelsescoachens tur, så mener én noget om mænds gråd, så udpeger en debattør Hjulmand som moderne sexsymbol, så siger en ekspert noget om børns sorgbearbejdning, og en anden noget om generation y og x’s følelsesliv og så videre og så videre.

Det er ikke behageligt at komme igennem, men da undertegnede lettet klappede bogen sammen, forstod jeg ganske enkelt den offentlige debats besynderlige væsen bedre.

Accelererende debat

Adam Drewes har inddelt citaterne i syv temaer, der udgør selve fortællingens kapitler.

Hvert kapitel følger nogenlunde den samme dramaturgiske opbygning.

I begyndelsen af kapitlerne, hvor de tekster, der tidsmæssigt er skrevet meget tæt op af Eriksens hjertestop, optræder, er sproget ofte konstaterende og refererende.

Her er diverse journalister og debattørers ærinde at gengive nøgternt, hvad der skete på banen, da Eriksen faldt om.

Derefter stiger abstraktionsniveauet stødt. Som vi kommer længere væk fra den egentlige begivenhed, lægger der sig nye lag på fortællingen.

Som i kapitlet ”Ringen”, der handler om den ring, de danske spillere slog om Eriksen, imens han modtog behandling på banen. Her starter vi ved beskrivelserne af de grådkvalte spillere, der med smukt sammenhold værner om deres holdkammerats værdighed.

Dernæst skriver én om den græske dramatiker, Euripedes, syn på venskabet, og at netop dét er fundamentet i ethvert fællesskab.

Derefter skriver én om, at episoden viser, at det danske samfund stadig er båret af tillid efter coronakrisen:

”Den reaktion og spillertruppens loyalitet, synes jeg, blev et billede på, hvordan noget begyndte som et traume, men endte som en heltefortælling om tillid og sammenhold”.

Og mod slutningen af kapitlet bliver dramaet endnu mere udtalt:

”Alle mennesker ”gemmer” på én eller flere såkaldte Kennedy-dage. Dage, hvor man (…) husker præcist, hvor man befandt sig, og hvad man lavede,” anfører en debattør om spillernes ”mur” i Parken, før skribenten fortsætter rækken med Princes Dianas død i Paris og 11. september 2001.

Regel eller undtagelse?

Den udvikling kan ses i alle kapitlerne, og det er ikke for meget sagt, at den er enormt trættende i alle kapitlerne.

Med andre ord viser ”Christian Eriksens fald” på glimrende vis, hvordan den offentlige samtale simpelthen gik i selvsving, da Danmarks 10'ers hjerte stoppede. 

Nogle vil nok anføre, at bogen i virkeligheden ikke tjener som meget andet end et udmattende vidnesbyrd om en regulær undtagelsestilstand.

Jeppe Højberg Sørensen
Redaktør, Altinget Idræt

Nogle vil nok anføre, at bogen i virkeligheden ikke tjener som meget andet end et udmattende vidnesbyrd om en regulær undtagelsestilstand.

At sammenfaldet af begivenhederne var så usandsynligt, at der intet er at lære: Et samfund på vej ud af en pandemi, en landsholdsspillers død på banen i Parken, EM på hjemmebane og landsholdets semifinale.

'Sommeren 21' var med sikkerhed den perfekte storm, men det forholder sig nu engang sådan, at der hele tiden er riv og rusk i den offentlige debat. Og her er dynamikkerne, der optræder i koncentreret form i Adam Drewes bog, altid at finde.

For uanset hvad den offentlige samtale drejer sig om, vil utallige faggrupper stå på spring for at yde netop deres bidrage til debatten, medierne vil forfølge og forstærke opmærksomheden og før man har set sig om, blæser det om en ny sag. 

Sådan ved de fleste, det fungerer, men nogle gange skal man stikke hovedet helt ind i centrifugen for at forstå det en tand bedre.

Den sjældne mulighed tilbyder ”Christians Eriksens fald” på fornemmeste, og mest trættende, vis.