Analyse af 
Andreas Krog

Regeringen har interesse i solidt efterårsforlig i stedet for forhastet sommerforlig

Ideen om at lande et forsvarsforlig hurtigt var primært Ellemanns og Venstres. Derfor møder det ikke de store protester, at regeringen nu vil sætte tempoet lidt ned. Et forlig før sommerferien og Nato-topmødet er heller ikke nødvendigvis en vindersag for regeringen på den internationale scene.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.) hilser på Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg (t.h.) ved Nato-topmøde i Bruxelles i 2021.<br>
Danmarks statsminister Mette Frederiksen (t.v.) hilser på Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg (t.h.) ved Nato-topmøde i Bruxelles i 2021.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

I sidste uge kom vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med en udmelding i Jyllands-Posten, som trak en del overskrifter. Nemlig at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ikke starter lige foreløbig. Vi skal nok hen på den anden side af påske.

Det er der flere forklaringer på. For det første har Troels Lund Poulsen beholdt sit ”daytime job” som økonomiminister ved siden af vikartjansen for den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen.

For det andet er det såkaldte kasseeftersyn af hele Forsvaret forsinket. Det blev iværksat af daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) i september sidste år og går ud på at gennemlyse Forsvaret.

{{toplink}}
Læs også

For det tredje skal der tages affære ovenpå den hårde kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kom med i starten af januar. Den handlede nemlig blandt andet om, at ministeriet ikke har haft styr på udmøntningen af de omkring 15 milliarder kroner, som politikerne bevilgede til nyt materiel og nye initiativer, da de indgik det nuværende forsvarsforlig i januar 2018.

Det går simpelthen ikke at lave et nyt forlig med endnu flere penge til nyt materiel og nye initiativer, hvis økonomistyringen fortsat ikke sidder lige i skabet. Derfor skal der styr på den del først, fastslog økonomiminister og vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der dermed viste det, som vi alle sammen godt vidste. Nemlig at han er økonomiminister og ”vicefinansminister” før han er forsvarsminister.

Udskydelsen af forligsforhandlingerne fik megen omtale, men reelt var der tale om en temmelig stor ”ikke-nyhed”, som mest af alt tog luften ud af nogle forventninger, som primært Troels Lund Poulsens eget parti har opbygget.

For ønsket om et hurtigt forlig var næsten udelukkende en blomst, der før valget i november groede i Venstre og Jakob Ellemann-Jensens have. Derfor var oppositionspartierne overhovedet heller ikke utilfredse med Troels Lund Poulsens udmelding i sidste uge. For de eneste, der virkelig har været forhippede på et sommerforlig, er Venstre.

Læs også

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024