Regeringens energiparker har ikke imponeret kommunerne: ”Da det ramte virkeligheden, blev det en lunken omgang”
Det har sat en presbold på kommunerne, men alt i alt har regeringens energiparker skuffet, mener kommunernes interesseorganisation. KL havde hellere set, at man etablerede større energiøer på land, lyder det.
![Formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen (S) ville hellere have haft energiøer på land. Nu er virkeligheden en anden, konstaterer hun. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/283255/126961.jpg)
![Andreas Arp](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5173-andreas-arp-2-48.jpg)
Andreas Arp
Journalist og redaktørDe skulle for alvor sætte skub i opsætningen af solceller og vindmøller i det danske landskab, men indtil videre har regeringens energiparker ikke været den succes, som politikerne havde håbet.
Sådan lyder dommen nu fra Kommunernes Landsforening (KL).
Vi må være ærlige over for hinanden og sige, at det ikke har været med til at få opstillingen af vedvarende energi til at rulle.
Birgit S. Hansen (S)
Formand, KL's Klima- og Miljøudvalg
Interesseorganisationen for landets kommuner tilslutter sig dermed også den kritik af parkerne, som energivirksomheden Eurowind Energy præsenterede i sidste uge.
”Regeringen og ministeren skal roses for, at intentionen har været god. Men da det ramte virkeligheden, blev det en lunken omgang. Der var ikke udpeget noget i Nordjylland eller på Fyn, og noget af det, der blev udpeget, arbejdede kommunerne allerede med. Langt de fleste arealer var heller ikke kommunalt udpegede,” siger formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen (S).
Meldingen kommer som reaktion på, at der ifølge en kortlægning fra Altinget kun har vist sig lokalpolitisk opbakning til ni ud af de 32 bud på statsligt udpegede energiparker, som regeringen lagde frem i sit udspil sidste år.
I en pressemeddelelse tirsdag oplyser By-, Land- og Kirkeministeriet, at der blot er tale om syv arealer fra regeringens udspil, der har fået kommunal tilslutning. Ud af de 83 arealer, der blev meldt ind efter regeringens udspil, har der indtil videre vist sig tilslutning til udpegning af yderligere 10 arealer, skriver ministeriet.
Efter planen skal energiparkerne både kunne rumme vindmøller, solceller og power-to-x-anlæg og dermed ”i væsentlig grad” være med til at indfri den politiske målsætning om en firedobling af elproduktionen fra sol og landvind frem mod 2030.
Hvad er energiparkerne?
Regeringens energiparker skal efter planen både kunne rumme vindmøller, solceller og power-to-x-anlæg og skal ifølge en bred politisk aftale fra december ”i væsentlig grad” være med til at indfri målsætningen om en firedobling af elproduktionen fra sol og landvind frem mod 2030.
Da idéen oprindeligt blev præsenteret under S-regeringen, var tanken, at der blot skulle være 10-15 store energiparker rundt i landet. På den måde håbede man, at man kunne undgå mange af de naboklager, der ofte ender med at spænde ben for at få den vedvarende energi sat op.
Da kommuner og virksomheder ikke har meldt så store arealer ind, er den ambition siden blevet skrottet.
I stedet præsenterede regeringen i oktober 32 potentielle områder rundtom i landet. Her lød forhåbningen, at man med en større pose penge til naboer, bedre muligheder for erhvervsudvikling tæt på parkerne og mere statslig assistance til kommunerne kunne få tempoet op på udbygningen af sol og vind.
Siden er yderligere 83 arealer blevet meldt ind som mulige energiparker.